Cookie- og Privatlivspolitik
'Captain America 3' vs. 'Batman vs. Superman'

'Captain America 3' vs. 'Batman vs. Superman'

Marvel mod DC i 2016

Stem op!
9
Stem ned!
0
(reset)

Giganter mødes, når Captain America 3 og Batman vs. Superman begge får premiere den 5. maj 2016.

Indtil videre har vi godt vidst, at der ville komme en Marvel-film samme dag, som DC udsender deres efterfølger til Man of Steel. Men nu erfarer The Hollywood Reporter, at der er tale om den tredje Captain America-film.

Superheltekampen bliver interessant, fordi Marvel og DC aldrig tidligere har kæmpet om biografgængernes gunst på selvsamme dag.

Først var 'Batman vs. Superman' planlagt til en 2015-premiere, men det ville betyde, at filmen skulle kæmpe med en anden Marvel-produktion, Avengers 2: Age of Ultron. Filmselskabet rykkede derfor premieren et år, og nu bliver det så 'Captain America 3', man skal dyste mod.

Sandsynligvis vil en af filmene flytte sin premieredato, måske til højsommeren, for set ud fra et billetsalgsmæssigt synspunkt er dette superhelte-overload ikke lukrativt for nogen af selskaberne.

Captain America: The Winter Soldier får premiere den 26. marts, og forsalget er startet.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
bIMON

For ikke mange maaneder siden havde jeg klart valgt SvB, men taget i betragtning hvor elendig Man of Steel var, samt det faktum at DC bliver ved med at lave de mest idiotiske beslutninger (Wonder Woman fra Krypton? Eisenberg som Luthor?) er jeg begyndt at helle mere til Cap3
Naar det er sagt synes jeg Captain America filmene er vaesentlig mindre interessante end alle de andre afdelinger af Marvel universet, plus jeg har altid synes det er lidt probaganda-agtigt at have en helt der er opkaldt efter et land (isaer et land med saa tvivlsom politisk moral, men det er en diskussion jeg nok skal gemme til en anden side :P), men saa igen, Marvel filmene bliver tilsyneladende bare bedre og bedre (med visse undtagelser), saa det bliver nok svaert at sige nej...
Skal jeg vaere helt aerlig, er der ingen tvivl om at jeg jo nok ender med at se dem begge, men spoergsmaalet er om jeg gider se dem i biografen...

Harmonicauser/926845

Jeg er klart mest fan af Marvel universet, også selv om de seneste Batman film har være solide (især 2'eren). Marvel har humor, men tager samtidig genren seriøst, hvor DC universet tager sig selv alt for alvorligt - eller har i hvert fald gjort det de seneste 15 år - Batman og Superman i 80'erne gjorde netop den fejl at de ikke tog genren seriøst eller sit publikum seriøst, så humoren fik filmene til at virke som parodier.

Indrømmet, Cap. ligger i den mere seriøse ende af skalaen hos Marvel, men selv Captain "EPO" har altså humor / selvironi, både filmen og karakteren, uden at det går ud over filmen.

Af seriøse superhelte film mener jeg i øvrigt at Watchmen var langt mere interessant, seriøs, tankevækkende og spændende end nogen Superman / Batman film de seneste år - beklager alle jer Nolan fans. Og så var det en fantastisk loyal filmatisering af tegneserieforlægget, som alligevel lykkedes at fungere på filmens egne præmisser, uanset hvad Alan Moore synes.

Christian

Umiddelbart ville jeg også have sagt Superman VS. Batman (ligesom kino bruger, Wayne, nævner lidt længere nede på siden her). Men jeg er også selv nervøs for denne produktion. På den anden side fuckede Zack Snyder, for mit vedkommende, så meget op med "Man of Steel", at jeg ikke har halvt så meget "frygt" i mig længere. Luften -for mig- er lidt gået af ballonen. Denne gang vil jeg trods alt have meget lettere ved mentalt at forberede mig på en kommende potentiel fiasko, efter at have set Snyders Superman (som var en af de mest ventede film i mit liv). Ingen tvivl om at Supes&Bats filmen bliver en KÆMPE kasse-success, nærmest ligegyldigt hvor dårlig den så end måtte være. Det er superman og batman, for første gang sammen på det store lærred. Det SKAL man sgu da bare se!

Men MARVELS Avengers univers står bare på et så meget mere sikkert og robust fundament, og pga deres mange års nøje planlagte og ambitiøst opbygget Avengers-univers, med diverse cross-overs, så må man sige at de har gjort det intet mindre end fantastisk. Respekt må falde af! Zack Snyder er i den grad forhastet med sit værk. Det hele virker nærmest desperat og ikke tænkt igennem. Det skal dog tilføjes at jeg ikke tror det er nogen hemmelighed, at Cap-A er en af de absolut mindre populære solo-film, inden for Marvels Avengers univers. Men pointen er, at HVIS den kommende "CAP-A 2: Winter Soldier" bliver så solid og populær som de påstår, så kan CAP-A 3 sagtens hamle op med Snyders (garanteret) visuelle rod af en Superman & Batman film. For det første pga af at det ville være endnu en film i kæden, ledende op til den uundgåelige Avengers-3. Men måske nok endda endnu mere fordi at Cap-A 3 ville komme efterfulgt af Cap-A 2, der på baggrund af dennes forhåbentlige kommende store success automatisk ville resultere i at solo-film nr.3 blev LANGT mere anticiperet!

Konklusion: Hvis "Winter Soldier" bliver det overraskende og fede hit, som den rygtes til at blive, så ville CAP-A 3 stå mega meget stærkere mod den kommende Superman VS. Batman film. Men havde dette været Cap-A's FØRSTE solo film, som skulle gå toe-to-toe med en Superman VS. Batman film, så havde jeg sagt "held og lykke" til Kaptajn America! Som en reel FILM, der satser jeg alle mine penge på at en tredje Cap-A film ville være den bedste. So sorry, men med alt taget i betragtning så ville Cap-A ganske enkelt være det sikreste valg. Men box-office mæssigt, der vil Supes&Bats vinde. Jeg ved ikke med hvor meget, men de VIL vinde i den afdeling. Generationer af generationer har ventet på det her i 100 år. Titlen siger alt.

Mikkel Poulsen

2011 med Captain America The First Avenger, også nu The Winter Soldier hvor der går 3 år også nr 3 med 2 år kun. Jeg glæder mig jeg synes dog ikke Man of Steel var nogen særlig film og råbe hurra for traileren var god men filmen skuffede fælt desværre, ellers glæder jeg mig både til Captain America The Winter Soldier her snart samt. Captain America 3! D. 5 Maj 2016!

LHL2500user/12233

Helt klart Dark Knight vs Man of Steel!

Personligt kan jeg godt undvære den selvretfærdige Kaptajn EPO.

Wayne

ville jeg uden tøven have sagt; Batman vs. Superman. Men nu er jeg i tvivl.

Jeg var absolut ikke tilfreds med Zack Snyder, og det er egentligt underligt for jeg er normalt fan af Snyders fantastiske visuelle facon. Det fungerede bare ikke med Superman - og jeg er også bange for at jeg bliver skuffet over hans tilgang til Batman.

Derimod er Captain America vokset, også via de bifigurer man har valgt at sende ind i serien.

Men lad os se - jeg skal selvfølgelig se begge film.

Jacob

Det bliver spændende at se præcis, hvilke film Marvel's Fase 3 vil byde på og nu bliver det altså bl.a. en tredje Captain America. Ikke spor overrasket, da jeg er sikker på The Winther Soldier bliver en kæmpe blockbuster. Samtidig er han den karakter man bedst kan udvide S.H.I.E.L.D. med, hvilket vi jo allerede ser med 2'eren.

At Man of Steel fortsættelsen kun skal kæmpe mod Steve Rogers er en noget mere overkommelig udfordring end det samlede Avengers-hold. Det bliver dog uhyre interessant at se hvilken film Zack Snyder vil give os, da der ikke er tale om en solo Superman film.

Jeg glæder mig i hvert fald super meget til dem begge!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Horsi

Det virker som en anden version af Salander end den jeg kender.

5 timer siden
Drellertuser/200664
Drellertuser/200664

Oceans 8 skal jeg se i morgen, så den vælger jeg at undlade i denne afstemning ;-)

9 timer siden
Rasmus/Musen

Jeg er også bare glad for at lytte med her på sitet.

13 timer siden
Rasmus/Musen

WOW må man lige sige. Sikke et flot resultat animationsfilmen De Utrolige 2 har fået på sin første åbningsweekend.

13 timer siden
Isabella

Min kæreste og jeg så den første film, og blev positivt overrasket og helt vild med dette univers.

15 timer siden

Aktive debatter