Cookie- og Privatlivspolitik
Afstemning: Danmarks bedste film - sidste runde!

Afstemning: Danmarks bedste film - sidste runde!

Afgørelsens time er kommet

Stem op!
18
Stem ned!
0
(reset)

Danmarks bedste film skal findes, og nu er feltet reduceret til fem kandidater. Alle er stemt ind af jer.
 
14.601 stemmer er blevet fordelt over fire runder, hvor flere og flere film er røget fra i svinget.

Dermed er følgende fem film tilbage:

Jagten, Blinkende lygter, Den eneste eneFesten og En kongelig affære.

Filmene er alle af høj kvalitet, men derudover er der visse andre fællesnævnere at spore.

Mads Mikkelsen er mere populær end nogensinde, og tre af filmene er med superstjernen på rollelisten. Samtidig er alle film relativt nye, da de er produceret inden for de seneste 16 år.

Nu er der kun tilbage at vælge Danmarks bedste film.

Alle, der stemmer, deltager samtidig i konkurrencen om fribilletter og slik fra Mentos. Afstemningen sker i samarbejde med Mentos.

Sæt kryds ved 1 af de 5 film.

Afstemningen slutter den 4. april. Den film, der får flest stemmer, kan kalde sig Danmarks bedste ifølge publikum.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!
 

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Katrine4

Af de 5 film der er tilbage, er der i mine øjne kun 1 vinder og det er "Festen". Manuskript, skuespilspræstationer og fantastisk dogme stil gør den til nyere tids bedste danske film. Jeg er personligt ikke til komedier og synes det er for let købt, hvis blinkende lygter vinder. Jeg ville gerne have set "Zappa", "Kundskabens Træ" og "Pelle Eroberen" med i top 5.
"Den eneste ene" var sjov - i 1999!! Fatter slet ikke hvad den laver på listen, men der må være nogle, der trænger til at få opdateret deres humoristiske sans...

Held og lykke til Festen :)

FilmBuen

Klart den fortjente vinder og en film jeg i årevis har set som den bedste danske film nogensinde. Den har humør, fantastiske karakterer i vanvittigt citatvenligt manuskrift og endda dybere tematiseringer.
Vigtigst af alt, er det dog en film som på alle måder handler om danskhed i forskellige afskygninger og derfor er det den bedste danske film nogensinde.

Emmauser/217048

Der er ingen tvivl om at titlen skal gå til filmen Den eneste ene, da jeg mener at det er en af de bedste og mest brugte film nogensinde. Citaterne bliver ofte brugt som "bare ærgerligt Sonny boy" og ludobrik metaforen. Alle kvinder er forelsket i Niels Olsen i den film og Sidse B. Knudsen og Paprika Steen kan man heller ikke andet end rose for deres galskab :) har set den film så utrolig mange gange at jeg kan den med hjertet! Helt klart en vinder ;)

Mariahyra

Jeg har stemt på Festen. For mig er den startskuddet for dansk film i nyere tid. Filmen der blev lagt mærke til i udlandet.
Jeg syntes at den er genial og har et vigtigt budskab.

Charlie Jeppesen

Jeg elsker at Mads Mikkelsen er med i tre af det udvalgte fem film. Han er tydeligvis på tom tre listen over Danmarks bedste skuespillere. Stor respekt for det fantastiske talent.

Anonymuser/0

Jagten var ikke uden fejl og synes
personligt at filmen Anklaget var bedre og mere realistisk.
-dog godt skuespil fra Mads & co.
Blinkede lygter er en fin lille perle, men hører slet ikke til på en top 5.
Italiensk for begyndere var for mig en romcom som alle andre og En kongelig affære har jeg endnu ikke kunne sætte mig op til !!

Thomas

Alle fem film i finalen er fantastiske på hver deres måde. Blinkende lygter vil jeg dog ikke kalde den bedste af dem, men den mest underholdende. Jeg har stemt på Jagten, da jeg synes den er den bedste af dem. Men hvad blev der af Stjerner uden hjerner?;-)

Bjerg

ser det faktisk langt tættere ud end jeg havde forventet.

Havde regnet med Jagten et godt stykke foran de andre (og ende med at vinde), med Blinkende Lygter på to'er og Festen på en eventuel tre'er. Men både overraskende såvel som forventet, siden det er de sidste fem, så er det en langt mere spændende afstemning end jeg kunne have håbet på.

Get voting people...

Anonymuser/0

Jeg synes ikke nødvendigvis, at den er Danmarks Bedste. Men den var et lystpunkt og en stadig strålende komedie, blandt melodramaer og voldsfilm. Kan ikke andet end at blive glad i låget over den, og den er nok en af de mest citerede danske film i nyere tid. Derfor får den min stemme, af de få film, der er tilbage.

Jeg er enig med dem, der har skrevet, at det nok mere burde hedde "Danmarks mest populære film" end "Danmarks bedste film". Det er trods alt noget, at Festen er på, men at film som Blå Mænd nåede så langt og at Pelle Erobreren røg ud, siger noget om brugerne af Kino.dk's alder. Desuden, selv om En Kongelig Affære var ok seværdig, takket være Mikkel Boe Følsgaard spil, så var den småkedelig og jeg kan ikke tage de historiske fejl, eller de essentielle fakta den udelod.

Jeg græmmes ganske enkelt, hvis Blinkende Lygter vinder. Men nuvel, landet er alligevel i deroute, såe....

Bjørnuser/102499

Slet ingen diskussion her! Så fedt at Blinkende Lygter endelig bliver anerkendt som det mesterværk, den virkelig er. Vi har selv to eksemplarer i husstanden, hvis den ene nu skulle blive væk. Har da efterhånden også snart set den omkring de 20 gange :D Hvis man selv får set den et par gange, opdager man, hvor mange genialiteter og hylende morsomme øjeblikke, der er i den.
Ved godt film er en smagssag, men hvis man fordyber sig i denne film, vil man opdage, hvor perfekt den er! STEM STEM STEM.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.