Vælg dine 25 favoritter
Én ting er sikkert. Spørger man både filmeksperterne og den gængse biografgænger, får man to vidt forskellige svar.
Således er der stor forskel på resultatet af den første runde i jagten på Danmarks bedste film. Her blev anerkendte danske film som Ordet, Sult, Reconstruction og alle Lars von Triers film (med undtagelse af Idioterne) sorteret fra efter optællingen af 112.170 stemmer.
Der er dog stadig mange store danske film blandt de 100 tilbageværende titler i afstemningen fra Babettes gæstebud, Pelle erobreren og Ditte Menneskebarn til Festen, Kundskabens træ og Flammen & Citronen.
Men er det forkert, at en film som 'Ordet' allerede er røget ud af afstemningen, fordi den ikke vandt brugernes gunst, eller fordi de færreste danskere overhovedet har set filmen?
Problemstillingen er klassisk, men bliver ikke mindre relevant i løbet af denne runde, hvor 50 film skal sies fra.
Alle, der stemmer, deltager samtidig i konkurrencen om fribilletter og slik fra Mentos. Afstemningen sker i samarbejde med Mentos.
Sæt kryds ved 25 af de 100 film. De 50 film, der får flest stemmer, går videre til næste runde, der starter den 20. februar.
God ide, men jeg synes det er en uretfærdig afstemning, da det kun er udvalgte film, som du kan stemme på.
Hvad med folk selv valgte 25 film (og ikke ud fra en liste) og så kunne man tælle, hvilke film, som fik flest stemmer.
Jeg vil undlade at stemme, da en af mine danske yndlingsfilm: dogmefilmen "En Kærlighedshistorie" fra 2001 ikke er på listen, hvad jeg overhovedet ikke forstår:-(
Idéen er fin - med de væsentlige begrænsninger, der følger:
1) Et formentlig bredt publikum får lejlighed til få en række film frem i erindringen.
2) Det er stærkt individuelt, bl.a. publikums alder og interesser, fx hvor langt tilbage i historien erindringen går - hhv. hvilke genrer, som har interesse. Allerede her er der en vilkårlighed.
3) Man skal dog ikke se bort fra, at også et professionelt dommerpanel under mere givne rammer, kriterier osv. kunne have personlige præferencer. Så nok er denne konkurrence diskutabel, men det er vel - strengt taget - enhver kåring.
4) Nyere "popcorn+blockbuster" film har utvivlsomt bedre chancer end ældre kvalitetsfilm. Næppe en tilfældighed at Von Triers film - bortset fra en af hans dårligtste: Idioterne - er ude af konkurrencen...
5) Præferencer for visse skuespillere kan få for stor vægt - men nu må vi se!
6) Efter min opfattelse giver en "film-kanon" ingen mening, hvis ikke - som minimum - både Dreyer, Bille August, Niels Malmros, Per Fly, Erik Balling, Bier, Von Trier og Vinterberg er med. Det er filmmagere, som har sat sig spor.
7) Ikke desto mindre er "Dansen med Regitze" (Rostrup) nok min egen ultimative filmfavorit: Et formidabelt samspil mellem Ghita Nørby og Frits Helmuth af en glimrende roman med både realistisk samtidsskildring og menneskelige relationer og dilemmaer fint forenet. En film, der "holder" - også nu 25 år efter.
Jeg synes, der er rigtig mange gode film, men en film der altid har sagt mig meget og som står frisk i mine erindringer, er det forsømte forår med Frits Helmuth i spidsen, han spiller rollen som lærer Blomme fantastisk.
Det er bare fuldstændig umuligt at vælge og det er heller ikke alle film, man har set, så det er svært at føle, man kan gøre det helt retfærdigt.
Jeg syntes det er vild skægt og spændende at få lov til at ha en indflydelse på "Danmarks Bedste Film" og jeg syntes i skal lave en aften hvor vinder filmen vises. Og vi skal selvf ikke vide det inden,men bli overrasket ;-)
Kommer til at tænke tilbage på mine unge år ;-) hold da op hvor har der været mange gode film. Kan mærke på mig selv at jeg forventer mere af en film i dag. Dengang var "mig og Charlie" en fed film, men så så lige et klip af den forledes og tænker, hold da op, gad jeg virkelig se det :-)
En meget subjektiv liste:
1. Sult
2. Himmelskibet
3. Bennys badekar
4. Bænken
5. Häxan
6. Epidemic
7. Strit og Stumme
8. De Fortabte Sjæles Ø
9. Zappa
10. Russian Pizza Blues
11. Vampyr
12. Vredens dag
13. De fem benspænd
14. Viceværten
15. Jeanne d'Arcs lidelse og død
16. Se dagens lys
17. Den forsvundne fuldmægtig
18. Olsen Banden ser rødt
19. Dogville
20. Pusher
21. Fuglekrigen i Kanøfleskoven
22. R
23. Reptilicus
24. Café Paradis
25. Ordet
26. Hærværk
27. Strømer
28. Europa
29. De skrigende halse
30. Mig og Charly
31. Kundskabens træ
32. Midt i en jazztid
33. Forbrydelsens element
34. Pelle Erobreren
35. Nattevagten
36. De største helte
37. Dear Wendy
38. Let's Get Lost
39. Melancholia
40. Submarino
Log ind for at få personlige anbefalinger ved at anmelde film med 1-6 stjerner.