Cookie- og Privatlivspolitik
Top 10 - Hollywoods største vægtændringer

Top 10 - Hollywoods største vægtændringer

Christian Bale og Co.

Stem op!
6
Stem ned!
0
(reset)

Nogle skuespillere er helt tossede med at tabe en masse kilo eller stige voldsomt i vægt.

Vi har samlet en Top 10 over de største ændringer på vægtskålen.

Vincent D'Onofrio i Full Metal Jacket ©Warner Bros.

1. Vincent D'Onofrio i Full Metal Jacket: plus 31 kg
Gomer Pyle er en stor dreng. Faktisk så stor at skuespilleren tog 31 kg på for at udfylde rollen som den hårdtprøvede menig i Stanley Kubricks Vietnam-film fra 1987.

Christian Bale i 'The Machinist' ©Filmax Group
2. Christian Bale i The Machinist: minus 28 kg
Skuespilleren havde tidligere vist sin krops evne til at tilpasse sig roller, bl.a. som Patrick Bateman i 'American Psycho'. Som den søvnløse Trevor Reznik tog han skridtet fuldt ud. Og det skulle ikke blive første gang.

Robert De Niro i 'Raging Bull' ©United Artists
3. Robert De Niro i Raging Bull: plus 27 kg
Den selvdestruktive bokser er først og fremmest en levemand, og det fornægter sig ikke i Robert De Niros Oscarvindende portræt af Jake LaMotta.

4. Ryan Gosling i The Lovely Bones: plus 27 kg
Uendelige mængder Häagen-Dazs var hemmeligheden bag Goslings voldsomme vægtstigning. Desværre var instruktøren ikke enig i skuespillerens fremtoning, og Peter Jackson skiftede ham ud med Mark Wahlberg.

Tom Hanks i 'Cast Away' ©20th Century Fox
5. Tom Hanks i Cast Away: minus 24 kg
Han tog 13 kg på for at spille baseball-træner i ’A League of Their Own’ og tabte 11 kg for at spille AIDS-ramt i 'Philadelphia'. Tom Hanks’ personlige rekord er dog som en moderne Robinson Crusoe i ’Cast Away’.

Christian Bale i 'Rescue Dawn' ©MGM
6. Christian Bale i Rescue Dawn: minus 24 kg
Blot to år efter ’The Machinist’ leverede Christian Bale endnu et massivt vægttab. Det mest imponerende er, at han i mellemtiden indspillede 'Batman Begins'.

Matthew McConaughey i 'Dallas Buyers Club' ©UIP
7. Matthew McConaughey i Dallas Buyers Club:  minus 21 kg
Han er Oscar-nomineret og favoritten til at stikke af med statuetten. Om det skyldes præstationen, vægttabet eller begge dele, kan du selv afgøre, når filmen får premiere den 6. februar.

Colin Farrell i 'Triage' ©Parallel Film Productions
8. Colin Farrell i Triage: minus 19,9 kg
Tun, kaffe og Diet Coke var eftersigende opskriften, da den irske skuespiller tabte sig dramatisk for at spille fotojournalist.

Christian Bale i 'American Hustle' ©UIP
9. Christian Bale i American Hustle: plus 19,5 kg
Der var han igen. Denne gang har det formentligt været lidt sjovere, og indsatsen har endda indbragt Christian Bale en Oscar-nominering for Bedste mandlige hovedrolle.

Matt Damon i 'Courage Under Fire' ©20th Century Fox
10. Matt Damon i 'Courage Under Fire': minus 18 kg
Rollen gav den dengang relativt ukendte skuespiller en del kritisk anerkendelse, men Matt Damon fortrød senere vægttabet, der resulterede i flere følgeskader de efterfølgende år.

Følgende har også ændret deres vægt for filmens skyld:

- Matthew Fox tabte 18 kg for at spille seriemorder i Alex Cross.
- Michael Fassbender tabte 16 kg til rollen i Hunger.
- Sylvester Stallone tog 15 kg på til rollen i 'Cop Land'.
- Matt Damon, George Clooney, Tom Hardy, Renee Zellweger og Charlize Theron tog alle 13 kg på til deres roller i hhv. The Informant!, Syriana, The Dark Knight Rises, Bridget Jones’ Diary og Monster.
- Christan Bale, Seth Rogen og Jared Leto tabte alle 13 kg. til hhv. The FighterThe Green Hornet og Dallas Buyers Club.
- Anne Hathaway tabte sig 11 kg. for at spille Fantine i Les Misérables. Og vandt en Oscar.

Mangler vi nogen? Gør vægttab (eller det modsatte) en præstation bedre? Er det bare spil for galleriet?

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Simoneuser/785648

Er der nogen derude der ved hvor meget Tom Hanks tabte sig til sin rolle i Philadelphia?

Philip

Da jeg så traileren til American Hustle, så tænkte jeg som det første: "Gad vide, hvem ham den fede er?" og da der så stod Christian Bale, så tænkte jeg... ham har jeg vist overset.

Han er forresten genial i denne rolle :)

OCDina

Jeg synes det er så dejligt at der er skuespillere som er så dedikerede at de rent faktisk taber/tager så meget på... Selvom det nok ikke er specielt sundt... Men meh, det er der jo så meget der ikke er!
Flot gjort, skuespillere :D

Og så lige et forslag; jeg synes det kunne være super fedt hvis i lavede et "normalvægt" billede, ved siden af det andet, så man kan sammenligne ved dem man ikke i forvejen kendte :)

Valkyrieindenuser/441346

Jeg synes at et er en rigtig interessant liste der viser noget om nogle skuespilleres indsats for at udfylde forskellige roller.
Dog kunne det være fedt at se to billeder. Et slags før og efter billede. Det ville give en større oplevelse af at se dem.

Desuden kunne det være interessant hvis man lavede en liste der tog højde for skuespillerens normalvægt og regnede vægttabet/opfedningen ud i procent. For hvad er mest imponerende. En på 100 der taber 30 kg eller en på 50 der taber 20 ;-) (blot et eksempel)

Karina

Snart kan I føje Matt Bomer til listen... Han er med i The Normal Heart, der vises på HBO til maj, og han smed ca. 18 kg til rollen - ret godt gået af en mand, der i forvejen ikke har supermeget sul på kroppen.

annetteuser/61655

Det må godt nok være sundt. Stakkels kroppe. Især Christian Bale har været op og ned af skalaen.

Synes jeg mangler Pilou fra Kabringen.

Fedt I tog det op, havde tænkt at forslå emnet til Go morgen.

Trineuser/881261

tabt ca. 15 kg

Katja

Tog knap 20 kg på for at spille hovedrollen i Muriel's Wedding!
Det er altså dedikation til skuespillerfaget!

Jacob

Ligesom Matt Damon i Courage Under Fire må Christian Bale's vægttab og vægtforøgelse have konsekvenser. Ens krop kan da umuligt have godt af de store forskelle.

Anonymuser/0

I Fear and Loathing in Las Vegas...aner ikke hvor meget han tog på, men han var et fedt svin at se på :D

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Trine

Så fedt med den her liste - nu ved jeg, hvad aftenen i sofaen skal gå med.

4 timer siden
Stine Teglgaard

Som Ki også skriver, så er det vist ret sikkert, at det er hovedet.

5 timer siden
Kim
Kim

Hvis det var fosteret, hvordan skulle Brad Pitt så vide/se at det var hans barn, og deraf slå morderen ihjel!

5 timer siden
Andersuser/37977
Andersuser/37977

God artikel - fantastisk film, jeg husker også den første gang jeg så "Seven" i biografen og de efterfølgende gange, jeg har set den.

7 timer siden
Steenuser/813780
Steenuser/813780

....Men hans bror er bare så meget bedre ;-)

8 timer siden