Noas ark på 35 sekunder

Superbowl-trailer til storfilmen
Billede
(© UIP)

Traditionen med Superbowl-spots for årets blockbusters er tyvstartet med en appetitvækker til 'Noa'.

Russell Crowe har hovedrollen, og selvom fortællingen måske ikke fylder særlig meget i 1. Mosebog, skulle projektets logistiske udfordringer alene være mere end nok til en hel spillefilm.

Darren Aronofsky (Black Swan) har instrueret, og rollelisten tæller desuden Jennifer Connelly, Emma Watson, Anthony Hopkins og en hel del flere.

Noa får dansk biografpremiere den 3. april.