Margot Robbie som Tarzans Jane

Skuespillere samles om kommende Tarzan-filmatisering
Billede
(© Red Granite Pictures)

Australske Margot Robbie har endnu ikke haft chancen for at sætte et synderligt stort aftryk på filmhistorien, men hun er på vej. Du har måske lagt mærke til hende som Leos letpåklædte Gucci-snack i The Wolf of Wall Street, for hun er jo en ganske pæn pige.

Ellers får du chancen for at lægge mærke til hende igen, når hun skal spille Tarzans dame i den kommende filmatisering af historien om jungledrengen, der blev opdraget af aber.

Hun kommer til at se fin ud, draperet over skulderen på liansvingeren, der skal spilles af vores svenske nabo Alexander Skarsgård. Filmen instrueres af David Yates, hvis mest bemærkelsesværdige bedrift til dato stadig er, at han har instrueret de sidste fire Harry Potter-film.

Christoph Waltz og Samuel L. Jackson er nogle af de gode folk der indtil videre er med på rollelisten, og filmen skal produceres af bla. Jerry Weintraub ovre hos Warner Bros., der i over et år har forsøgt at stable denne film på benene.

Rygterne om filmen har været sejlivede, men der er stadig ikke offentliggjort noget officielt omkring den. Det lyder dog stadig til at kunne blive en fed, stor eventyrfilm.

'Tarzan' har ingen fastsat premieredato endnu, men indtil da kan du se Margot Robbie i et interview fra 'The Wolf of Wall Street' her: