Ny produktionsvideo til 'Hobbitten: Dragen Smaugs ødemark'

Drager, ork-skrig og... politik
Billede
(© Peter Jacksons facebook-profil)

Peter Jackson har udsendt den 13. produktionsvideo til hans Hobbitten-trilogi. Det er dog den tredje video, der konkret omhandler film nr. 2, Hobbitten: Dragen Smaugs ødemark, som får premiere i næste uge.

Videoen omhandler noget af det arbejde, der ligger til grund for at bringe dragen Smaug til live på det store lærred. Vi får ikke lov at se det digitale dyr i sin helhed, men man forstår nogle af tankerne bag designet.

Derudover viser Peter Jackson et smart kamera, der i realtid kan optage i en digital verden. Vi forstår det heller ikke helt, men måske videoen gør dig lidt klogere.

Lydarbejdet er en stor del af filmoplevelsen, så den skal naturligvis også være på plads, og teknikerne arbejder 24 timer i døgnet for at blive færdige til tiden. Ligesom Peter Jackson.

Endelig er der et interview med Stephen Fry, der spiller Lake-towns hersker. Her afslører Jackson, at filmen vil indeholde en (overraskende) politisk kommentar.