Cookie- og Privatlivspolitik
Årets bedste film 2013

Årets bedste film 2013

Redaktionens top 10

Stem op!
9
Stem ned!
-6
(reset)

2013 går på hæld, og på redaktionen har vi vanen tro kåret årets ti bedste film.

Det vidner om et særdeles stærkt år, når film som Silver Linings Playbook, NordvestDjango Unchained, den aktuelle Hobbitten-film og mange andre ender uden for top 10, men følgende titler oplevede vi som endnu bedre.

(Kun film med dansk biografpremiere i 2013 har været med i kapløbet.)

Kino.dk-redaktionens top 10 - 2013 

1. Before Midnight
Sjældent har uenigheden om en films kvaliteter været større på kino.dk, hvor brugeranmeldelserne har vekslet mellem en og seks stjerner. På redaktionen tilhører vi den stærkt begejstrede ende af skalaen, og kårer den til intet mindre end årets bedste film. Dramaet står indrømmet stærkest som tredje del af en særdeles unik trilogi, men uanset hvad er et parforhold sjældent skildret bedre på det store lærred.

2. Den store skønhed
Jep Gambardella er en fremragende karakter i en overdådig filmoplevelse, der er lige dele rørende og vittig. De første 15 minutter har mere energisk vildskab end alle fester i ’The Great Gatsby’ tilsammen, men det er portrættet af en levemand i krise, der løfter Paolo Sorrentinos hovedværk op på et særligt niveau.

3. Captain Phillips
Et slag i ansigtet på alle der mente, at Tom Hanks storhedstid var ovre, og at Hollywood blot genindspillede ’Kapringen’. Fortællingen, om den kidnappede Mærsk-kaptajn, er i bund og grund en simpel thriller, der til gengæld hører hjemme blandt de mest sublimt udførte og velspillede af slagsen.

4. Adèles liv - kapitel 1 & 2
Et strålende eksempel på at man altid bør se årets vinder af Den gyldne palme. Titelkarakterens forvandling, fra pige til kvinde, er ganske enkelt enestående. Med sit realistiske filmsprog og imponerende grad af nærvær, er den både 'Den store skønhed's sidestykke og diametrale modsætning.

5. Rush
Formel 1-biler og sportsfolk kan godt være filmkunst. Man skal bare sætte Ron Howard til at instruere og bede Anthony Dod Mantle om at filme en Ferrari, når den kommer ud af en skarp kurve i regnvejr. Historien om Niki Lauda og James Hunt er ganske enkelt filmhistoriens bedste film om motorløb.

6. Jagten
Filmens danske og internationale succes taler for sig selv, og inden længe lover vi en Oscar-nominering til dramaet om den falsk anklagede mand. Mads Mikkelsen er fænomenal, og en håndfuld scener hører hjemme blandt de absolutte højdepunkter i dansk film - nogensinde.

7. Blue Jasmine
Woody Allen lykkes til fulde med sin blanding af ’A Streetcar Named Desire’, psykiske lidelser og finanskrise i det tragikomiske portræt af en forkælet og yderst uligevægtig kvinde. Cate Blanchetts præstation er så overlegen, at vi ikke engang kan forestille os filmen med andre i hovedrollen.

8. Gravity
Et teknisk vidunder bestående af  90 minutters åndeløs spænding. Det er svært at forlange mere af en rutsjebanetur i rummet, det skulle da lige være gode skuespillerpræstationer, og der leverer årets sleeper-hit såmænd også.

9. Hushpuppy
Oversvømmelse, fordærvede skaldyr og magisk realisme lyder som en tegnefilm af Miyazaki, og når man samtidig ser verden med et barns øjne, kommer Benh Zeitlins instruktørdebut usædvanligt tæt på den japanske animationsmester. Sammenligningen kunne i øvrigt ikke være mere positivt ment.

10. Smagen af rust og ben
Spækhugger-angreb, uventet kærlighed og far/søn-forhold går sjældent op i en højere enhed, men det lykkes fuldt ud i Jacques Audiards lige dele rørende og hudløse portræt af et kærlighedsforhold imod alle odds.

Hvordan ser din topliste over årets film ud?

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Karoline

Hvor bliver catching fire af he?

S. Rico

Det forekommer mig, at redaktionens smag bliver mere og mere kunstfilm fokuseret som årene går. Selvfølgelig vil folk med film som profession have en del ikke-mainstream film på deres top 10. Men når hele 6 af deres top 10 henvender sig til et forholdsvis snævert publikum, så synes jeg, at der er for langt mellem formidlerne og læserne.

Jeg kunne selv mægtig godt lide Before Midnight, som er en vidunderlig film.

Til gengæld mener jeg at Beast of the Southern Wild er den mest overvurderede film i 2013 - og måske den mest overvurderede film nogensinde.

Lukas

Årets bedste film.
Nr. 10. Pacific Rim, fed sjov og utrolig underholdene.

Nr. 9. Hobbitten del 2, jeg kan beder lig den første, men at se BC som en drage er det hele vær.

Nr. 8. Prisoners, utrolig ubehageligt, virkelig flot skudt som er en fryd at se på, og en virkelig fed historie, sammen med godt skuespil og man har en gid film, som halter i starten.

Nr. 7.The wolverine, et rigtig godt karakter drama.(det er den jeg snakker om)

Nr. 6. Mud, sådan laver manet solidt drama.

Nr. 5. Les miserables.(eller Batman The Dark Knight Returns part 2, men den kom direkte på dvd og blu-ray i USA)

Nr. 4. Cloud Atlas. Okay jeg har fortalt at jeg har en historie til den her film, så her er den,
Jeg var inde og se den på Premier i den første forestilling kl. 15.30. jeg kommer ind i biografen, og styrter ind i salen, fordi jeg er sent på den, går ind i salen, og så snart jeg har sat mig, slukkes lyset helt, og filmen går i gang(ingen reklamer eller trailers) og jeg opdager hurtigt hvorfor, jeg sad helt alene i en biograf sal, og det har nok påvirket min mening om den film. og så synes jeg at det er en super god film)

Nr. 3. Man Of Steel, den her film har gjort det svært for mig at se action film, fordi tempoet er så hørt, og der sker så meget, gør så mange af de action film jeg har set sener, virker kedelige, og så for jeg den superman-film, som jeg gerne vil se.

Nr. 2. Django Unchained, det der er mest synd, er at den lå nr. 1. Siden januar, men er her til december blevet slået....

og Nr. 1. Frozen/Frost, ja jeg ved god at når den her mail bliver sendt er den ikke kommet endnu, men den kommer juledag, og jeg fik muligheden for at se den til for præmier, og det her er den bedste Disney bedste film siden Tarzan(som er nr. 2. over mine yndlings Disney film) den er flot, har en virkelig god historie, fede karakter, og en morale som tage pis på Disney film i en meget seriøst måde , som jeg tror kun søskende ville kunne forstå, og "Let It Go" årets sang. Og så er det den første film jeg har set mere end en gang i biografen.

Anna

Er Hushpuppy ikke fra 2012?

Dude

Men den havde dansk biografpremiere i 2013.

Cathrine

Jeg kunne om muligt ikke være mere uenig.. Synes måske de anmeldelser her taler til et noget snævert publikum. Det er kun Rush jeg kan være enig i. Helt ærligt, kunne I ikke forsøge at tale mere til flertallet end nichen?! Jeres redaktion virker i hvert fald ret ensidede, efter min mening.. Men smag er selvfølgelig individuel :)

MiaLognnes

Jeg kan rigtig godt lide at Before Midnight er nummer 1, helt klart fortjent! :)

Dog så kunne listen godt have været lidt mere varieret. Det er lidt samme type film der går igen - så hvis listen dækkede flere genre ville den klart være bedre :)

Anders

Nr. 1 er jo ubetinget Hobbitten - come on!

Bjerg

Alle der synes det er en meget dårlig liste har ikke forstand på film, basta.

Det er okay at være uenig, men at sige listen er dårlig, hvorefter nogen endda nævner hobbitten som værende en værdig nummer 1 placering? Come on...

Calzoneuser/8995

Det må den åbenbart være når indbegrebet af chick flick skulle være den bedste film i 2013.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.