Kellan Lutz er Hercules
'Hercules: The Legend Begins' er ikke planlagt til dansk biografdistribution.
Det er muligt, at filmindkøberne gerne ville have sværd-og-sandal-filmen, men simpelthen ikke kunne få plads til flere mavemuskler på lærredet, nu hvor et andet Hercules-projekt med Dwayne "The Rock" Johnson allerede er i kalenderen. Det er dog også muligt, at de så filmen og takkede pænt nej tak.
Den første trailer til 'Hercules: The Legend Begins' er under alle omstændigheder landet.
Renny Harlin - ham der engang styrede maskineriet bag veloplagte actionfilm som Cliffhanger og The Long Kiss Goodnight - har taget imod en lønseddel og instrueret Twilight-stjernen Kellan Lutz som halvguden Hercules tilsat lændeklæde og kulør.
Resultatet ser ud til at være en omgang Twilight møder Immortals møder Gladiator møder Percy Jackson møder 'Hercules in New York'...
Men måske er vi for hårde?
Hvad siger I? Ville I se ’Hercules: The Legend Begins’, hvis den kom i biografen?
Jeg skal så meget se den ligegyldigt hvad! Dog ikke for Kellan Lutz, men Liam McIntyre. Filmen er stort set Spartacus: The Movie bare med Hercules.
Føj, jeg får kvalme hver gang der kommer sådan en film. De gode gamle græske myter bliver jo tilintetgjort. Øv for pokker! Og deres frisure og svulmende brystkasser er alt for useriøse. Den film nægter jeg simpelthen at se. åh..
Hele traileren er jo een lang "give away". det er jo hele den kronologiske rækkefølge af filmens forløb, der bliver vist
kort sagt: vi har ser filmen når vi har set traileren. Så usammenhængende kan man da absolut ikke kalde den.
iøvrigt den ringeste måde at lave en trailer, er at vise hele plottet fra filmen.
Underligt at flere af jer ikke kan se dette...
skal jeg så se den? absolut ikke..
hvor er alt blodet henne i de kampsenere?
allllt for kedeligt efter min mening.
Det er sikkert for at holde den til PG13 rating at der ikke er blod, så kan de tjene mest på den. ;) Mange film vælger at undlade alt for blodige kampscener, og personligt har jeg det helt fint med det, men det er jo en smagssag. :)
Hvis vi et øjeblik ignorerer at jeg altid læser hans navn som Lolz (hvorfor ved jeg ikke, men det hjælper ikke på hvor useriøs, jeg synes denne film ser ud), så tilslutter jeg mig alligevel den generelle holdning. Traileren er usammenhængende, og det ser ud som om at de har stoppet for mange historier ned i en.
Når det er sagt, vil jeg dog hellere se på Kellan end The Rock, for ham bliver jeg simpelthen aldrig fan af!
Jeg kan slet ikke se hvorfor Hercules skulle indblandes i det her, bortset fra at Kellan har "superkræfter."
Men jeg er enig med jer andre om at plottet er...ja.
Dog er jeg sikker på at lige meget hvad så ender jeg nok med at se den i biffen alligevel :-)
Den ser skidt ud, har sikkert kostet en masse penge at lave men vil give jer ret i de har lagt en del film ned i en blender og så ellers lavet en med lidt af det hele.
... har de danske distributører ret. Hercules: The Legend Begins ser virkelig primitiv ud.
Log ind for at få personlige anbefalinger ved at anmelde film med 1-6 stjerner.