Cookie- og Privatlivspolitik
J.J. Abrams slår sig sammen med oprindelig Star Wars-forfatter

J.J. Abrams slår sig sammen med oprindelig Star Wars-forfatter

Lawrence Kasdan erstatter Michael Arndt

Stem op!
6
Stem ned!
-1
(reset)

De fleste Star Wars-fans kan nok blive enige om, at dette er en god nyhed. J.J. Abrams, der skal instruere den kommende 'Star Wars: Episode VII', overtager manuskriptarbejdet sammen med ingen ringere end Lawrence Kasdan.

Kasdan skrev to af de mest elskede Star Wars-film fra den oprindelige trilogi, The Empire Strikes Back og The Return of the Jedi, samt den første Indiana Jones-film, Raiders of the Lost Ark. Atlså en mand med flair for eventyr og suspense.

Michael Arndt (Toy Story 3) var ellers hyret til at stå for manuskriptet, men nu overtager Abrams og Kasdan den historie, som Arndt er gået i gang med.

Lucasfilms direktør Kathleen Kennedy udtaler om valget af Kasdan:

- Der er få mennesker, som fundamentalt forstår, hvordan en Star Wars-historie virker, som Larry, og det er intet mindre end fantastisk at have ham endnu dybere involveret i dets tilbagevenden til det store lærred.

- J.J. er selvfølgelig en fantastisk historiefortæller i sig selv. Michael Arndt har udført et fremragende stykke arbejde med at føre os til dette sted, og vi har allerede et utroligt film- og designhold på plads, som forbereder produktionen.

Star Wars: Episode VII får premiere engang i 2015.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Christian

... J.J Abrams går op i sine karakterer. Og Kasdan er jo så Gylden at have med om bord. Empire og Jedi er de ubetinget bedste SW film og de nye bliver alene pga ham om bord SÅ meget federe!

George Lucas har nævnt tidligere at han kun ville agere som producer på de nye film, men at han da stadig ville stå til rådighed som "ekstra hjælp". Jeg siger: Hold dig LANGT væk Lucas!! Du forpester ironisk nok kun håndværket hvis du involverer dig. Luk_røven og læn dig blot tilbage, velvidende at du stadig kommer til at tjene tykt på det, din grådige satan. Men hold dig langt væk fra de nye film, tak.

Wayne

Ja - triologien 1-3 var ikke helt på højde med 4-6. Men det er stadig gode film. Kvaliteten steg, og især den 3. var svær - men formåede at lave et godkendt link til den 4.

Uden Lucas - ingen Star Wars, og uden Lucas ingen Indiana Jones. To af de største filmeventyr, nogensinde.

At manden har tjent penge på det, det kan jeg altså ikke få ondt i røven over.

Ingen filmselskaber troede på hans projekt, derfor satte han sine egne penge på spil. Det var der måske andre instruktører som skulle gøre, i stedet for det bare var filmselskaberne som skal løbe med kassen.

At han har valgt at sælge sit livsværk, og tjene kassen - fint med mig, ellers havde vi ikke fået nye Star Wars film - Lucas ville ikke selv lave flere.

Men Lucas fortjener respekt for det han har udrettet.

Antaeus

Det er årtiets mest ventede film og en film i et kæmpeunivers så presset kan sikkert mærkes og så må man hellere have fat i folk, der før har leveret varen og det har Lawrence Kasdan. De skal dog glemme alt om Ewoks lignende figurer.

Tænk hvis man endnu engang kunne få en film der er på niveau med de oprindelige Star Wars film, da de kom ud.

Det bliver vildt spændende at sætte sig ind til denne premiere og se hvad de kan byde på.

Simon

Havde nu hellere beholdt Michael Arndt og ladet J.J. Abrams udelukkende stå som instruktør. At Lawrence Kasdan bliver involveret kan jeg ikke have noget imod, men Abrams er ikke nogen specielt god manuskriptforfatter og Michael Arndt bragte nogle nye og nødvendige øjne på projektet. Man må håbe at han allerede har sat rammerne for historien og at det således mere er dialog og de enkelte scener Kasden skal skrive.
Abrams må gerne holde sig i baggrunden.

EDIT: Efter at have undersøgt sagen kan jeg nu læse mig frem til at Abrams og Kasdan blot skal finpudse manuskriptet, fordi Arndt ikke selv har tid til det. Historien er således blæst helt og aldeles ud af proportioner af diverse bloggere, da det er noget der sker på mange store filmprojekter.

Wayne

Ikke enig.

Hvorfor skulle Abrams ikke være en god manuskriptforfatter?

Manden har skrevet Alias, Lost, Mission Impossible, Super 8 og Fringe.

Antaeus

Niveauet skulle gerne komme laaangt over de nævnte ellers ville det da være en kæmpe skuffelse.

Wayne

Fringe får 8,4 hos IMDb
Super 8 - synes jeg var virkelig god
Lost får 8,5 hos IMDb
Alias var måske ikke det bedste, men stadig godkendt.
Mission Impossible 3 er i mine øjne den bedste i serien.

Antaeus

Jeg synes ingen af de nævnte er bare i nærheden af hvad jeg forventer og håber Star Wars bliver. Det skal ikke bare være en middel eller god film (karakter 3 til 4), som jeg personligt synes alle de ovennævnte er, selv om nogle åbenbart synes lidt mere.

Fringe er den eneste jeg ikke kender.
Super 8, fin film, men ret langt fra Star Wars klasse.
Lost, syntes jeg ikke var noget særligt. Jeg var med fra starten, men jeg stod af efter at have kedet mig i mange afsnit.
Alias, rimelig serie, men ikke noget særligt. Her stod jeg også af.
Mission Impossible, kan lige snige sig op på god for undertegnede, men heller ikke mere. Der mangler to karakterer...

Jeg forventer og håber at Star Wars kan få topkarakter fra undertegnede. Personligt var jeg ganske godt tilfreds med de nye Star Wars film også, selv om den gamle saga selvfølgelig var noget bedre.

Wayne

Jeg vil heller ikke prale af at jeg har set en masse af de serier, jeg keder mig generelt når ting bliver gentaget for mange gange - så derfor er der meget få serier jeg har fortsat med at se. Dog ser The Blacklist spændende ud, og jeg forsøger mig også med SHIELD, lige pt.

Reelt håber jeg heller ikke at JJ bliver for indblandet i historien, for han har gang i pænt mange ting - men til at finpudse og instruere, det kan kun blive genialt.

Anonymuser/0

Det er de helt rigtige gutter til jobbet !!
...og helt ærligt...Toy Story-tsk tsk !!!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Rasmus/Musen

Den her sang skal nok komme til at blive sunget rigtig mange gange igen og igen.

49 minutter siden
BIOMANEN

Ser fantastisk ud og jeg glæder mig allerede. Can´t wait

21 timer siden
Wayne
Ja

Afgjort tæt løb i forhold til Gone Girl - begge hovedpersoner må siges at have issues :-)

22 timer siden
Stine Teglgaard

Jeg følte mig så splittet det år :-)

23 timer siden
Wayne

Her er mine bud;

2010

23 timer siden

Aktive debatter