Teaser til 'Grace of Monaco'

Nicole Kidman er Grace Kelly
Billede
(© YRF Entertainment)

Så er de første levende billeder fra 'Grace of Monaco' gået online.

Nicole Kidman har hovedrollen som den amerikanske skuespiller, der i 1956 forlod Hollywood for et liv som Prinsesse af Monaco og som døde i en bilulykke den 14. september 1982.

Dramaet er instrueret af Olivier Dahan, der har biografisk erfaring fra Spurven, hvor Marion Cotillard portrætterede Édith Piaf.

Udover Nicole Kidman er der bl.a. roller til Frank Langella, Paz Vega og ikke mindst Tim Roth som
fyrst Rainer 3. af Monaco.

Grace Kelly (1929-1982) vandt en Oscar for 'The Country Girl' fra 1954, men er mest kendt for Hitchcock-filmene Rear Window (1954), 'Dial M for Murder' (1954) og 'To Catch a Thief' (1955).

Grace of Monaco får dansk biografpremiere den 6. marts.