J.K. Rowling skriver manuskriptet
Hvis man gik og troede, at Harry Potter og Dødsregalierne - del 2 er det sidste, vi kommer til at se til universet omkring den bebrillede teenage-troldmand, tager man fejl.
Dagens ubetinget største nyhed fra filmverdenen er nemlig, at forfatteren bag bestsellerserien, J.K. Rowling, kommer til at skrive manuskriptet til en film baseret på bogen 'Fantastic Beasts And Where To Find Them'.
Bogen (og filmen) tager udgangspunkt i Potter-universet og indeholder magiske karakterer og væsner, nogle velkendte og nogle nye. Rowling udtaler, at der hverken vil være tale om en regulær prequel eller efterfølger, men en udvidelse af den magiske verden i Harry Potter-serien.
Bogen er skrevet af den fiktive Potter-karakter Newt Scamander i Harry Potter-universet og i 2001 udgivet af Rowling som fysiske eksemplarer. Om bogen fortæller forfatteren:
- Lovene og skikkene omkring det magiske samfund vil være kendte for alle, der har læst Harry Potter-bøgerne eller set filmene, men Newts historie vil begynde i New York, 70 år før Harry Potters eventyr starter.
'Fantastic Beasts And Where To Find Them' har ikke fået en premieredato endnu, men der spekuleres i, om den bliver den første af flere film baseret på Rowlings bøger om universet omkring Harry Potter.
YES!YES!YES!
som kæmpe harry potter fan kan jeg selvfølgelig ikke vente med at få mere fra det univers. Tusinde tak J.K.Rowling.
Hold kæft, hvor bliver man forkælet. Først hobbitten - ikke mindre end tre monster Blockbusters, og nu vender Harry Potter tilbage til folks hjerter. Jeg kan sgu ikke vente. Tak Tak Tak Tak!!! Særlig tak til J.K. Rowling og Warner bros.
Jeg er solgt...
Er en KÆMPE Harry Potter fan og glæder mig derfor sindssygt meget til at der kommer mere fra universet...
Det glæder vi os til her, en eventyrlig eventyrfilm, tak Rowling, vi kan næsten ikke vente.
Jeg glæder mig allerede til at se filmen.
Alt hvad er der på nogen måde har noget at gøre med Harry Potter-universet, så er jeg interesseret i at læse, se eller høre mere om det :)
Jeg er helt oppe at køre over dette :) Med J.K. Rowling kan jeg ikke blive skuffet :) Det er SÅ spændende! Havde aldrig set den komme, og synes det var SÅ svært at erkende der ikke kom mere... så nu.... fuck yeah :) Det er bare godt!!!
Log ind for at få personlige anbefalinger ved at anmelde film med 1-6 stjerner.