Cookie- og Privatlivspolitik
Mere uhygge på vej

Mere uhygge på vej

- men 'Insidious 3' og 'The Conjuring 2' bliver uden James Wan

Stem op!
5
Stem ned!
-1
(reset)

Gyseren 'The Conjuring' spiller lige nu i de danske biografer som Nattens dæmoner, og i USA har filmen indspillet 136 mio. dollars.

En efterfølger til filmen er derfor ikke overraskende i støbeskeen, og rygtet går på, at dæmonjægerne Ed og Lorraine Warren (Patrick Wilson og Vera Farmiga) rejser til England, hvor der selvfølgelig sker nye, overnaturlige ting. Manuskriptforfattere fra etteren, Chad og Carey Hayes, er tilbage ved tastaturet.

Til gengæld lader det ikke til, at James Wan, der instruerede den første film, vender tilbage til 'The Conjuring 2'. Han har nemlig udtalt, at han efter 'Insidious 2' (der er aktuel i USA) ikke vil instruere flere gysere.

Wan udtaler til Moviefone:

- Jeg vil sige, at jeg er færdig med horror-genren. 'The Conjuring' og 'Insidious 2' er mine sidste, uhyggelige film. Hollywood sætter dig i bås. Hvis du laver en succesrig komedie, så bliver du kendt som Komediemanden.

Apropos Insidious, så er der netop givet grønt lys til et tredje kapitel i serien. Dette er heller ikke overraskende, da 'Insidious 2' i weekenden blev den mest sete film i USA og indspillede 40,3 mio. dollars. Men Wan søger som nævnt nye græsgange:

- Jeg studerer film, så jeg vil bare sikre mig, at jeg får chancen for at lave andre typer film.

James Wans næste projekt bliver actionfilmen Fast & Furious 7, der får premiere 10. juli 2014.

Insidious 2 får dansk premiere den 7. november 2013.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!
SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Lars Michael

Igen igen mega svært at sige hvad for en film der er hans bedste.
Men skulle man lave en topn5 ville min se sådan ud.

1 dag siden
HM
HM

den pris har aldrig været noget værd alligevel. filmselskaberne har købt deres stemmer i årevis. så det her overrasker vist ingen.

2 dage siden
Lars Beck

Jeg synes ikke rigtigt jeg kan læse mig til, at det er selve begivenheden GG22 der er aflyst, men "bare" tv-selskabet der har trukket sig!?

2 dage siden
Wayne

Men flot klippet sammen af Johan Albrechtsen

4 dage siden
Jørgen

Det lyder meget spændende.

4 dage siden

Aktive debatter