Spørg Mortal Instruments-hovedrollerne

Hvad skal vi tale med Lily Collins og Jamie Campbell Bower om?
Billede
(© SF Film)

På fredag møder kino.dk hovedrollerne fra den kommende fantasyfilm 'The Mortal Instruments: Dæmonernes by', når vi drager til Oslo for at tale med Lily Collins og Jamie Campbell Bower.

Lily Collins spiller Clary Fray, en pige, der finder ud af, at hun har helt særlige egenskaber. Hun kan nemlig (umiddelbart som den eneste) se de kampdygtige Dæmonjægere.

Jamie Campbell Bower spiller en sådan jæger ved navn Jace - en rigtig flot fyr, der også er hamrende arrogant og småirriterende for Clary. I hvert fald til at starte med...

Hvad skal vi spørge de to hovedroller om? Skriv dine spørgsmål i kommentarfeltet forneden. Vi tager de bedste med til interviewet på fredag.

The Mortal Instruments: Dæmonernes by er baseret på Cassandra Clares bestseller og den første i en serie på i alt seks bøger.

Filmen får premiere den 22. august.