Cookie- og Privatlivspolitik
3 danske Oscarkandidater

3 danske Oscarkandidater

En af disse film sendes videre til akademiet

Stem op!
4
Stem ned!
0
(reset)

Thomas Vinterbergs Jagten, Joshua Oppenheimers The Act of Killing og Michael Noers Nordvest blev i går shortlistet til kapløbet om at blive Danmarks Oscar-kandidat. Dette meddeler Det Danske Filminstitut.
 
Alle ikke-engelsksprogede lande kan indstille én film, og i Danmark er det en komité bestående af syv repræsentanter for den danske filmbranche og Filminstituttet, der afgør hvilken film, der indstilles til kampen om en Oscar-nominering.

Komité-medlemmerne samles igen om en måneds tid for at beslutte hvilken film, der har den bedste chance ved Oscar-uddelingen.

Fra 1. oktober vurderes filmene så af the Academy of Motion Picture Arts and Sciences' foreign language komité, der skal vælge seks film til en shortlist.

En eksekutiv komité tilføjer derefter yderligere tre film til shortlisten for at sikre, at der ikke er iøjnefaldende udeladelser på shortlisten, der derefter består af ni film. To komitéer, en på USA's østkyst og en på vestkysten, ser derefter de ni film og vælger de fem endelige film, som Oscar-nomineres.

Nomineringerne offentliggøres torsdag den 16. januar, og selve prisuddelingen finder sted søndag den 2. marts med Ellen Degeneres som vært.

Akademiets regler kræver, at den indstillede film har haft biografpremiere i perioden fra 1. oktober 2011 til 30. september 2012, og at den er produceret uden for USA og med et andet sprog end engelsk som det væsentligste sprog. 

Fortæl os, hvilken film, du synes, er den oplagte kandidat - stem forneden!

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Relaterede nyheder

6 år siden

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
CJ84user/139416

The Act of Killing er helt fantastisk! Utrolig tankevækkende og rystende. Men det er en dokumentar, så den er svær at sammenligne med Jagten (som er meget mere kommerciel og selvfølgelig bliver valgt). Kan den ikke blive nomineret til bedste dokumentar i stedet for bedste udenlandske film? Så Oppenheimer i The Daily Show hvor John Oliver er helt oppe og køre over hvor genial den er. Have a look:
http://www.thedailyshow.com/extended-interviews/428567/playlist_tds_exte...

Louise

Jagten burde og bør blive Danmarks bud på en Oscar. Filmen er en af de bedste Danmark har lavet i rigtig mange år. Derudover har filmen et tema som alle lande kan relatere ti: Børnemisbrug, og at blive anklaget for noget som du ikke har gjort. Filmen har vudnet mange internationale priser og har Mads Mikkelsen i hovedrollen. Filmen er i det hele taget et vidunder og bør ses af alle. Men det der med at den til marts 2014 vil være næsten 2 år, tror jeg ikke har så meget at skulle have sagt, da den er utrolig troværdig og du ikke vil glemme den lige med det samme.

Philip

Jagten!

Jeg har ikke set nogle af de tre kandidater, men ud fra hvad jeg har set og læst om Jagten, plus at alle dem jeg kender, som har set Jagten siger at den skulle være helt fantastisk, så mener jeg at Jagten er det bedste bud til at Danmark kan vinde en Oscar.

Desuden så har Jagten den der "storfilm" følelse over sig ligesom Hævnen og En Kongelig Affære.
Jeg skal vist tage og få set filmen snarest :)

Pernille K

Har hverken set The Act of Killing eller Jagten, men sidstnævnte virker som et godt bud. Kan ikke udtale mig om dokumentaren.

Dog synes jeg, Nordvest er en af de stærkeste og bedste film lavet i Danmark i nyere tid. Jeg vil håbe, den får et forsøg, især fordi jeg synes, det mindede en del om American History X med en anden handling, dog stadig med fokus på broderskab, søgningen efter katharsis og lignende. Den blev Edward Norton nomineret til en Oscar for, og det ville være ærgerlig at snyde den for et forsøg med 'de store drenge'. Desværre har den nok ikke en chance, så Jagten vinder sikkert over den.

Men hvor sjovt kunne det ikke ikke være, hvis "North West" vandt, og Kanye West prøver at stjæle prisen fra Michael Noer ;)

Maria

Du har lige givet mig meget, meget sjove billeder i mit hoved af en sur Kanye på scenen. Tak! ;)

Pernille K

Det var da så lidt! :p Jeg kunne ikke lade være ;)

Thomas

Jeg har desværre kun set Jagten, men det er en meget stærk film, som vil have gode chancer for at få en plads blandt de nominerede. Desuden er Mads Mikkelsen efterhånden kendt i hele verdenen, og det vil jo nok også være en fordel.

Simon

The act of Killing har en meget stor chance for at blive bedste dokumentar. Den har hidtil fået en fantastisk modtagelse i USA og Storbritannien.

Mads

jeg vidste at det ville blive Jagten og Nordvest som kunne blive den danske oscar kandidat. Jeg er lidt overrasket over at The Act Of Killing er med i spillet da det er en dokumentar.

Det er 3 stærke film. Jeg vil satse på at det bliver Jagten som bliver den danske oscar kandidat. Nordvest var også fantastisk, men jeg kunne nu bedre lide Jagten. Begge film er to af de bedste danske film jeg har set i år, og det overrasker mig ikke at de er med i spillet.

Så mine stemme går til Jagten, selvom at jeg også virkelig godt kunne lide Nordvest! :D

jonuser/927757

Jeg har kun set jagten, så det er den jeg stemmer på.... Men jeg har hørt at både act of killing og nord vest skulle være rigtig gode, så jeg har da også tænkt mig at se dem! Men selvom jeg ikke har set dem tror jeg stadig jagten har størst chance for at vinde...

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Michael

Dead Snow 2, den er bedre lavet på så mange måder, især humordelen, den kommer også med noget nyt og virker som et frisk pust til genren.

52 minutter siden
Renéuser/737123
Renéuser/737123

Havde fornøjelsen af at se Valhalla. Fantastisk film, med massere af action, god fortælling og skuespil i høj klasse.

22 timer siden
michael

SÅ den for noget tid siden og nu, lige som dengang, kuldegysninger. synes den er rigtig godt lavet og rigtig godt klippet.

1 dag siden
Antaeus

Det bliver spændende hvad de kan få ud af den. Pippi er jo en af de helt store inden for børne-genren af geniale Astrid Lindgren.

2 dage siden
Antaeus
top

"Alle bør se" er en vild overdrivelse, men her er de bedste.

2 dage siden

Aktive debatter