Første plakat til 'Captain America 2'

Skjold og skygge
Billede
(© Disney)

Teaser-plakaten til 'Captain America 2: The Return of the First Avenger' viser ikke meget, men er en repræsentation af superheltens ikoniske skjold.

Skjoldet er dog i ringe stand. Malingen er skraldet af, og en skygge hviler ondskabsfuldt over halvdelen af det. Noget tyder på, at stemningen i efterfølgeren vil være mere dyster end i den første film fra 2011.

I filmen slår Captain America (Chris Evans) sig sammen med Black Widow (Scarlett Johansson) for at kæmpe mod en mægtig, men lyssky fjende.

Cobie Smulders, Samuel L. Jackson, Robert Redford, Dominic Cooper, Sebastian Stan og Anthony Mackie har roller i superheltefilmen.

Captain America 2: The Return of the First Avenger får dansk premiere den 3. april 2014 - og, som vi kan se på plakaten, dagen før den amerikanske premiere!

Captain America 2