Trailer til 'Hobbitten - del 2'
Nu med masser af Legolas!
Som lovet er her den første trailer til 'Hobbitten: Dragen Smaugs ødemark'.
Smagsprøven byder som forventet på dværge, hobbitter og troldmænd. Ikke så meget drage, men istedet en god del Legolas (Orlando Bloom) - alt dette i et sammensurium af mageløs action, storslåede landskaber og en eventyrlig stemning.
Hobbitten: Dragen Smaugs ødemark får dansk premiere den 11. december.