Cookie- og Privatlivspolitik
Oversete favoritfilm #5 - The Age of Innocence

Oversete favoritfilm #5 - The Age of Innocence

Scorseses glemte mesterværk

Stem op!
4
Stem ned!
0
(reset)

Det virker måske søgt at kalde en Oscar-nomineret film med Daniel Day-LewisMichelle Pfeiffer og Winona Ryder for overset. Ikke desto mindre er Martin ScorseseThe Age of Innocence (1993) aldrig blevet anerkendt som det mesterværk, jeg mener, den er.

Reaktionen eller manglen på samme skyldes formentlig, at filmen dengang adskilte sig genremæssigt fra instruktørens andre værker. Publikum var måske ikke klar til, at manden bag Taxi Driver, Raging Bull og Goodfellas pludselig lavede et romantisk periodedrama. Resultatet er dog intet mindre end sublimt.

'The Age of Innocence' (på dansk 'Uskyldens år') er en filmatisering af Edith Wartons Pulitzer-vindende klassiker fra 1920, der handler om New Yorks hykleriske overklassesamfund i 1870erne. Det er en tid defineret af ekstravagante middagsselskaber, hvor et selvbestaltet aristokrati forkrøblet forsøger at leve op til de sociale normer. De puritanske facader opretholdes, mens ondsindet sladder og fordomme lever i bedste velgående.

I disse klaustrofobiske rammer møder vi den unge sagfører Newland Archer (Day-Lewis), der er forlovet med den smukke, uskyldige og helt igennem ordentlige overklassepige, May (Ryder). Da Mays kusine, Madame Olenska (Pfeiffer), vender tilbage til New York, efter et skandaløst ægteskab med en polsk greve, vækkes et hidtil ukendt begær i Newland, og han tilbyder at hjælpe den intrigeramte kvinde.

I bund og grund er det et klassisk trekantsdrama om en mand, der elsker én kvinde, men gifter sig med en anden, fordi det er det rette at gøre. 'The Age of Innocence' adskiller sig dog fra andre ulykkelige kærlighedsfilm ved hjælp af en mesterlig balance mellem det underspillede og det eksplicitte. Den centrale affære, der aldrig bliver til andet end stjålne kys er i sig selv spartansk, mens scenerne mellem Newland og May, er så gennemsyrede af usagte ord, at det giver kuldegysninger, når det i små glimt antydes, at May under overfladen slet ikke er så naiv endda.

Som en modvægt til de mange indestængte følelser har Scorsese valgt at bruge en altvidende voice over, der kan putte ord på det usigelige. Denne eksplicitte fortællestil understøttes af filmens visuelle side, der allerede fra Saul Bass’ grandiose åbningssekvens byder på æstetisk overflod og detaljerigdom. Blomster, smykker, mad, kunst og interiør fylder mindst ligeså meget som de evigt poserende personer, og det hele observeres af et kamera i konstant bevægelse, mens gammeldags filmeffekter guider opmærksomheden og afslører tingenes tilstand.

Filmens kerne er dog den tragiske kærlighedshistorie, der på trods af sin uforløste natur indeholder storslåede momenter. Tag f.eks. scenen, hvor Newland betragter Olenska fra afstand. Hun står ved solnedgang på en badebro som kvinden i et Skagensmaleri. Newland lover sig selv, at kigger hun tilbage, vil han overgive sig til hende. Så storladent, så enkelt og så tragisk, da hun selvfølgelig aldrig vender sig om.

 

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
S. Rico

Jeg forsøgte som yngre at se filmen, men fandt den alt for kedelig på det tidspunkt. Så jeg gemte den til senere.

Denne artikel inspirerede mig så til at tage den frem igen. Og jeg må sige, at jeg blev positivt overrasket. Dog er jeg stadig mere til Scorseses hardcore side.

Oversete favoritfilm er et super godt initiativ og har indtil videre været katalysator for 3 filmoplevelser, som jeg ellers ikke ville have fået. Keep them coming!

Stine Teglgaard

Fedt Rico, dejligt at høre.

Så bliver det spændende, om vi kan fortsætte med at finde inspirerende titler frem :)

MVH Stine
kino.dk

Simon

Jeg er fan af denne film, men mener at The King of Comedy er i endnu højere grad er en Scorsese-film, der ikke fik den anerkendelse den fortjente da den kom. The King of Comedy fra 1983 er absurd på en genialt morsom måde.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Reyam

Once upon a time in Hollywood handler for det meste, om sharon tate’s mord? Så du overhovedet traileren, det slet ikke en komedie.

1 dag siden
magicthe

Tak for en virkelig fin artikel om et af de (mange) postmoderne mesterværker.

1 dag siden
Felix

Desuden har jeg set 11-års film der havde dansk tale før.

1 dag siden
Rasmus/Musen

De første reaktioner på filmen lyder jo forbløffende alle sammen! Bare jeg også kunne se filmen nu, :-/.

2 dage siden
LeifLoevgreen

Det kunne da være rigtig godt at se en Star Trek film på den måde. :)

2 dage siden

Aktive debatter