Ny Woody Allen-trailer

Cate Blanchett er Blue Jasmine
Billede
(© Scanbox)

Den nyeste Woody Allen-film 'Blue Jasmine' byder som sædvanlig på neuroser, komik og masser af stjerner - nu er den første trailer ankommet.

Cate Blanchett spiller overklassekvinden Jasmine, der oplever sit livs deroute, da en charmerende svindler (Alec Baldwin) snupper hendes formue. Omstændighederne tvinger Jasmine til at forlade sin luksus-tilværelse, flytte ind hos sin søster (Sally Hawkins fra Happy-Go-Lucky) i New York og langsomt lære at værdsætte livets ikke-materielle glæder.

Yderligere navne på rollelisten er Peter Sarsgaard (An Education), Louis C.K. (TV-serien 'Louie'), Bobby Cannavale (The Station Agent), MIchael Stuhlbarg (A Serious Man) og Alden Ehrenreich (Beautiful Creatures).

Blue Jasmine får dansk premiere den 8. august.