Femte Terminator-film bliver et reboot

Premiere i 2015
Billede
(© TriStar Pictures)

Den 26. juni 2015 får filmen 'Terminator' premiere i USA.

Filmselskabet Paramount har netop udsendt en pressemeddelelse, der afslører, at 'Terminator' vil blive en reboot af den futuristiske franchise og den første film i en planlagt trilogi. 
 
Laeta Kalodgris (medproducent på Avatar) og Patrick Lussier (Drive Angry) har udviklet manuskriptet til den nye Terminator-film, der snart skal i produktion, eftersom rettighederne ryger tilbage til seriens skaber James Cameron i 2019.

Affirmative! Mellem 2013 og 2018 skal der altså produceres en hel Terminator-trilogi.  

Arnold Schwarzeneggers mediedækkede tilbagevenden nævnes ikke i pressemeddelelsen og må derfor formodes som ubekræftet på nuværende tidspunkt. Ligeledes er instruktøren ukendt, efter favoritten Justin Lin (Fast & Furious) har takket nej.