Cookie- og Privatlivspolitik
Extended edition-scener til 'Hobbitten - del 1' afsløret

Extended edition-scener til 'Hobbitten - del 1' afsløret

Peter Jackson om sammenhængen med del 2

Stem op!
5
Stem ned!
-1
(reset)

De færreste synes nok, at 'Hobbitten: En uventet rejse' decideret var for kort, men som med de tre Ringenes Herre-film udgiver Peter Jackson en extended edition af første del af Hobbitten-trilogien på DVD og Blu-ray.

Peter Jackson fortæller til Empire, at de forlængede og nye scener vil inkludere seriøse kontroverser mellem dværgene og elverne under følgeskabets besøg til Rivendell, og der vil være mere tid afsat til Hobbitton.

Manuskriptforfatter Fran Walsh tilføjer, at der vil være afsat mere tid til Goblinernes by, hvor hele The Great Goblins sang vil bliver præsenteret.

Hvis man ikke er til spoilers, skal man stoppe med at læse videre, for Peter Jackson bemærker endvidere over for Empire, hvordan enkelte nye scener vil hænge sammen med det næste kapitel i trilogien, 'Hobbitten: Dragen Smaugs ødemark'.

- Vi putter ting i den forlængede udgave, som vil hænge direkte sammen med den næste film. Fx denne her karakter Girion, som forsvarer [byen] Dale ved at bruge sorte pile mod Smaug. Og de sorte pile spiller en vedvarende rolle, for de er det eneste, der kan gennemtrænge dragens skæld.

- Der er også scener med [elver-kongen] Thranduil. Vi får en forklaring på, hvorfor han og dværgene kommer lidt skævt ind på hinanden. Det har noget at gøre med hvide perler…

Hobbitten: En uventet rejse er planlagt til at udkomme i extended edition til november, og Hobbitten: Dragen Smaugs ødemark får biografpremiere den 11. december.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Sannieuser/764085

Filmatiseringer af Tolkiens bøger kan aldrig være for lange. Da jeg var inde og se Hobbit, var jeg bange for at den ville stoppe for tidligt :D

Line FS

Glæder mig sådan til at se det!! Når man ser de, i den originale version, slettede scener bliver film ofte ENDNU mere fede og giver endnu mere mening og man lærer karakterne bedre at kende! Hvilket jeg er HELT vild for med Hobbitten. Glæder mig sådan til at få fat i dem!

Larsuser/928858

"Vi får en forklaring på, hvorfor han og dværgene kommer lidt skævt ind på hinanden. Det har noget at gøre med hvide perler…"
hvide perler… virkelig? læs silmarillion, konflikten mellem dværge og elver er grundet at Dværgene var skabt først, uden tilladelsen fra den øverste gud, så han slog dem i hovedet med en hammer (jep han er en gud det han kan godt, det er også forklaringen på Dværgenes størrelse) og slog dem bevistløs til elverne vågnede...altså er det en strid om hvem der er den ældste race..men hey hvide perler…ok, hvad med en ufo nu vi er i gang.

Horsi

Hej Lars.

Faktisk er det tættere på end du tror.

Lad mig starte med at sige. Respekt for at du har læst Silmarillion jeg er kun i gang og derfor udfordre jeg dig ikke på dit ord på det punkt.

Men måske skal du finde Hobbitten frem igen. Der bliver forklaret at for længe siden havde Thranduil bedt nogle andre dværge om at forme nogle ædelstene og sølv til ham. Men dværge gjorde ikke præcis som han bad om og derfor blev han vred og nægtede at betale dem. Så det er nok det Jackson har ladet sig inspirere af. Men som sagt ikke så langt væk og du kan jo ikke bedømme det fuldt ud før du har set det.

S. Rico

Da Lord of the Rings udkom i extended versions på DVD, købte jeg dem i takt med, at de udkom til 500 kr. stk. Altså 1.500 kr. for alle 3 film. Ja, det kostede de faktisk dengang.

I dag kan man få et samlet boks-sæt med alle 3 extended film til kun 300 kr. Så jeg har altså betalt 500% i overpris!
Men pyt - jeg synes mine 3 separate 4-DVD bokse er flottere at have på hylden.

Min pointe er: hvis der er noget man meget gerne vil have, hvorfor så være nærig og vente? Oplevelser er vigtigere end ussel mammon.

FilmFyr

Jeg ved ikke om du referede til min forrige kommentar, dog uden at nævne det.

Men jeg har det lidt sådan, at Ringenes Herre (filmene) er slet ikke dårlige, men jeg vil bare ikke ofre 200-500 (som du for eksempel skrev) per styk, bare for at have dem, lige når de kommer ud :)
Og jeg vil helst se de forlængede udgaver. Sådan har jeg det med alt. Hvis der findes forlængede udgaver, går jeg helst efter dem.
Så villig er jeg heller ikke. Jeg vil dog gerne se dem igen, men vil hellere have dem samlet, end at ofre ekstra.
Men de skal ihvertfald ses i biffen igen, helst i Imperial :)

Men jeg forstår skam godt pointen, at nogen gange skal man hæve glæde over valuta (altså, ikke tænke på pengene/hvad det koster, men på hvor glad man bliver)

Peteruser/713390

Det lyder som om det var collector's editions du købte?

S. Rico

Hvis du tænker på de særlige store bokse med små figurer og tårne som tilbehør, så nej. Den slags lir er jeg ligeglad med.

Mine hedder bare "special extended DVD edition" og fylder hver især det samme som 2 almindelige DVD film i bredden. De kom i hhv. grøn, rød og blå cover.

DVD film var bare dyrere dengang. Hvis man ikke kan vente med at se filmen, så må man hoste op.

Hvis man omvendt alligevel ikke har tænkt sig at se filmene igen, før hele trilogien er udkommet, så er det til gengæld fjollet at give ekstra bare for at have dem stående på reolen og samle støv.

Jeg kunne generelt aldrig drømme om at købe en film, bare for at have den stående. Film er til for at blive set, ikke bare for at indgå i en filmsamling. Samlere vil nok mene noget andet :-)

Wayne

Ja, enig. Nogle film må man bare have med det samme. Det har også kostet mig en del.

At man så føler at selskaberne udnytter det, og at det ofte går hurtigt med at prisen bliver sat ned, er en anden sag.

Det er tit at en film bliver sat ned fra 200 kr til 50, efter et halvt år.

FilmFyr

Så venter jeg nok, til at de kan købes samlet, i extended cut.
Jeg ved ikke hvor meget de extended cut, vil koste per film, men det kunne tænkes at svinge fra 200-250. Og det er for meget at give for en film. Så jeg vil hellere vente 3 års tid, og købe dem samlet i en boks til 500 :)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Jannie

Øhhhh...... nej
Vi er max klar her i huset

9 timer siden
VIPER

Jeg har ikke modtaget nogen mail med besked om det, men nogengange kan jeg godt være lidt for hurtig til at tømme min indbakke.

9 timer siden
Stig

Kosmisk Marvel har altid været det bedste.

12 timer siden
Wayne

Modsat de andre, har Steven Segal vel aldrig haft en seriøs karriere - og har befundet sig fint med at lave den type film som han har gjort.

15 timer siden
rene

jeg syntes nogen gang af disse galaktiske heltefilm bliver lidt for meget

15 timer siden

Aktive debatter