Romantisk tidsrejse-film får trailer

Første kig på 'About Time'
'Groundhog Day' møder '50 First dates'
(© UIP)

Richard Curtis, manden der gav os Four Weddings and a Funeral, Notting Hill og Love Actually, er tilbage med en ny romantisk komedie - denne gang med et science fiction-twist.

'About Time' handler om den unge Tim, der pludseligt får at vide, at mændene i hans familie kan rejse i tiden. Så da Tim kort derefter forelsker sig i den smukke Mary, gør han en ihærdig brug af disse tidsrejser for at vinde hendes hjerte... alle kneb gælder, når det handler om kærlighed.

Ifølge den første trailer indeholder Curtis' nye film den britiske filmskabers signatur set up med en relativt kejtet mand, der - imod alle odds - scorer en drømmepige.

Som et bud på tidens nye Hugh Grant ses Domhnall Gleeson (Harry Potter og Dødsregalierne - del 1 og 2) overfor skønne Rachel McAdams, og så er Bill Nighy selvfølgelig også med.

About Time  får dansk premiere den 14. november.