Oversete favoritfilm #4 - Ghost World
Oversete favoritfilm #4 - Ghost World er skrevet af brugeren S. Rico.
Hvis du vil skrive om din oversete favoritfilm på kino.dk, så skriv en mail til line@kino.dk for at høre mere.
'Ghost World' havde USA’s nye darling Thora Birch (American Beauty) i hovedrollen og den kommende stjerne Scarlett Johansson i en stor birolle. Mens filmen høstede en hel del anerkendelse over there, var interessen herhjemme meget beskeden. Kun ca. 5.000 solgte biografbilletter vidnede om, at folk hellere ville se film som Min Søsters Børn i Sneen, der samme år solgte mere end 100 gange så meget.
Filmen sælger heller ikke ligefrem sig selv. Titlen leder tankerne hen i retning af en gyser og har et cover med to kikset- klædte teenage piger. Hvad i alverden er dog det? Det er såmænd en lille genistreg fra 2001 af den lidet kendte instruktør Terry Zwigoff (som et par år senere gav os Bad Santa).
I Ghost World følger vi pigerne Enid og Rebecca, som netop er blevet færdige med high school og nu befinder sig i grænselandet mellem det afsluttede trygge barndomsliv og det kommende ukendte voksenliv. Deres situation kan (med lidt fantasi) sammenlignes med afdøde personers, der ikke kan finde vejen til ”efterlivet” og derfor svæver rundt som spøgelser i ingenmandsland - heraf titlen 'Ghost World'.
Det lyder måske som et lige lovligt alvorligt og trist tema. Dog er filmen, som genremæssigt er et komedie-drama, fyldt med morsomme situationer og skæve eksistenser, der i sig selv gør filmen værd at se, uanset om man skulle interessere sig for det underliggende drama eller ej.
Thora Birch spiller hovedrollen som Enid, der hader alt hvad der er poppet og smart og derfor ser ned på de fleste af sine skolekammerater. Hun har dog én veninde, Rebecca (en ganske ung Scarlett Johansson). Sammen fordriver de dagene med at betragte og kommentere omverdenen med et kynisk ironisk overblik.
Da de en dag ser en kontaktannonce, beslutter de sig for at kontakte manden for at se, hvilken ”taber” der mon gemmer sig bag sådan en patetisk annonce. Det viser sig at være supernørden Seymour - genialt spillet af Steve Buscemi. Han er faktisk så ekstremt nørdet, at det nærmest er cool i Enids verden. Og dermed indledes et besynderligt venskab.
Vi er således i en verden af nørder og kiksede personer, og det udnyttes til det fulde med en række fantastisk morsomme episoder. Bl.a. kan scenerne fra Enids sommerfag i kunst fremhæves, hvor der bliver gjort godt og grundigt grin med spørgsmålet om, hvad kunst er. Eller når vi møder Enids far (Bob Balaban), der må være selve definitionen af den lille grå mand.
Filmen bæres i høj grad af dialogen, der er i særklasse. Terry Zwigoff fik også en Oscar nominering for manuskriptet. Og hertil kan lægges et underfundigt sprudlende soundtrack. Filmen starter eksempelvis lige på og hårdt med en musikalsk indledning, der er som taget ud af en Tarantino film. Og senere er der bl.a. stemningsfuld blues á la Coen brødrenes O Brother, Where Art Thou. Tilsammen får man en eftertænksom komedie, hvor man undervejs både griner, græder og krummer tæer.