Cookie- og Privatlivspolitik
Baz Luhrmanns 'Red Curtain Trilogy'

Baz Luhrmanns 'Red Curtain Trilogy'

Se om du har vundet fribilletter

Stem op!
5
Stem ned!
0
(reset)

Vi har nu udtrukket vinderen af konkurrencen om fribilletter til de to film. Vinderen blev brugeren Catherina, som har fået direkte besked via mail. Stort tillykke og god fornøjelse!

---------------------------------------

Med Den store Gatsby lige om hjørnet er det australske multitalent Baz Luhrmann snart tilbage på det store lærred efter en fem år lang kunstpause. Vi kigger nærmere på hans første tre spillefilm, der udgør hans såkaldte 'The Red Curtain Trilogy'. 

Dogmerne bag de røde gardiner
The Red Curtain Trilogy består af 'Strictly Ballroom', 'Romeo + Juliet' og 'Moulin Rouge!'. De tre film hænger ikke sammen plotmæssigt, men er forbundet af et sæt dogmer, der skal gøre publikum til del af en slags live performance:

- Hver film indeholder en gennemgående teater-tematik
- Hver film bygger på et velkendt og yderst simpelt plot
- Det er essentielt, at publikum allerede fra starten ved, hvordan filmen ender
- Hver historie fortælles via et etableret fortællegreb såsom dans, poesi eller sang - der yderligere sidestilles med mere moderne udtryksformer.

Ud fra ovenstående regelsæt, er det let at regne ud, at Luhrmanns universer er ekstremt teatralske i sine udtryk. Stærke farver, svimlende kameravinkler, overdådige scenografier og blandingen af hurtig klipning og slowmotion er med til at skabe en hyper-realistisk verden der til tider minder om animationskunsten. Ved at tyvstjæle elementer fra teatret, operaen, Bollywood-film og klassisk Hollywood tilsat utallige andre popkulturelle referencer skaber instruktøren sin helt egen genre - dog altid med melodramaet i højsædet.

Handlingen er altid centreret om den umulige kærlighed, om det så er til sin fjendes datter, den afsatte konkubine eller til et par forbudte trin. Udgangen er ofte tragisk, men trilogien indeholder masser af komik bl.a. i sin skildring af excentriske miljøer med dertilhørende persongallerier (konkurrencedansere, can can-piger, oprørske bander). Galskaben, volden og de maniske optrin står endeligt i stærk i kontrast til den sensuelle og langsomme kærlighed, det hele i bund og grund handler om.

Strictly Ballroom

Strictly Ballroom (1992)
There's something in the air. It might be love - but it isn't.
Scott Hastings er en succesfuld standarddanser, der ønsker at bruge sine egne trin og derfor bliver upopulær i det snerpede dansemiljø og forladt af sin faste dansepartner. Den kiksede nybegynder Fran bliver Scotts nye makker, og med det australske mesterskab lige om hjørnet, begynder de to at eksperimentere med en ny eksotisk koreografi… alt imens kærligheden vokser trin for trin.

Gennem hele filmen er vi på scenen i form af diverse dansearenaer, og på trods af dramaets lykkelige slutning, er vi fra starten advaret; tragiske begivenheder venter forude! Instruktørens vision er på sit spæde niveau, men selvom ’Strictly Ballroom’ afviger en smule fra trilogiens to efterfølgende værker, er de pragende farver, den vilde dans, den ironiske distance, den flamboyante atmosfære og de store følelser uden tvivl udsprunget af Luhrmanns fantasi.

Romeo + Juliet

Romeo + Juliet (1996)
Hope, Despair, Tragedy, Love
Postmoderne opdatering af William Shakespeares klassiske skuespil om den fatale og umulige kærlighed mellem de to teenagere, Romeo Montague (Leonardo DiCaprio) og Juliet Capulet (Claire Danes), der er børn af to fejdende familier.

Luhrmann har valgt at iscenesætte begivenhederne i det 20. århundrede. Sværdet er udskiftet med pistoler, adelsmænd med bander klædt i Versace, heste med hurtige biler og Verona, Italien med Verona Beach, Los Angeles. Med mediernes tætte dækning af blodfejden sætter Luhrmann den moderne tragedie op på en alternativ ”teaterscene”, og derudover er inspirationen fra MTV tydelig i såvel klipning som valg af musik. Flere scener bærer desuden direkte præg af Spaghetti western-æstetik, mens der ordduelleres heftigt på Shakespeares’ originale vers.

Moulin Rouge!

Moulin Rouge! (2001)
Freedom, Beauty, Truth, Love
Musicalen blev genopfundet med Luhrmanns parisiske kærlighedshistorie om kurtisanen Satine (Nicole Kidman) og forfatteren Christian (Ewan McGregor), der i året 1899 forelsker sig hovedkulds med natklubben Moulin Rouge som bagtæppe. Satine er dog lovet væk til en ond hertug, og de må derfor holde romancen hemmelig… risikoen for at blive opdaget, jalousien og en livstruende sygdom truer i kulissen, men kærlighed er en stærk kraft!

Med 'Moulin Rouge!' forfinede Baz Luhrmann sin signatur-stil til perfektion. Trilogien afsluttes med manér, da alle dogmer følges til punkt og prikke - lige fra dirigenten slår musikken an i åbningsscenen og tæppet går til side til filmens utallige metalag med opsætningen af et teaterstykke inde i det filmede "teaterstykke". Store følelser er på spil, og kontrasten mellem galskab og skønhed har sjældent været bedre. Publikum ved, at Satine vil dø, men klynger sig alligevel til håbet, mens de elskende synger sig igennem nyfortolkninger af de sidste 40 års store popklassikere. Filmen blev nomineret til otte Oscars og er til dags dato Baz Luhrmanns største kommercielle succes. 

I anledningen af den forestående premiere på Baz Luhrmanns 'The Great Gatsby' har CinemaxX hentet Romeo + Juliet og Moulin Rouge! hjem i ny digitalt restaureret kvalitet for at blive vist i København og Aarhus den 21. og 22. maj. Der er med andre ord mulighed for at holde et lille Baz Luhrmann-Maraton, før man ser stifter bekendtskab med Leonardo DiCaprios Jay Gatsby.

For at vinde fribilletter til arrangementet skal du forneden stemme på din favoritfilm i The Red Curtain Trilogy og skrive i kommentarfeltet, hvilken film du stemte på. Vinderen findes via lodtrækning blandt alle brugerkommentarer. 

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Relaterede nyheder

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Astriduser/11607

<3

INDY

Romeo & Julie ;o)

majauser/545578

Elsker kombinationen af den heftige musik og skyderierne.
Det er en slags Pulp Fiction for piger ;-)

Sjøberguser/286935

Det er en fremragende film om ægte kærlighed og sød musik...Nicole Kidman gør filmen til en stjerne:)Dejligt at se den er lavet i Paris kærlighedens by:)Kan se den om og om igen:9

Kdenckeruser/242124

Ingen tvivl fra min side...

Sød historie, to fantastiske skuespillere og ikke mindst god musik :)

Maria Isabelleuser/556413

Klart min favorit.

Lene

Der er ingen tvivl om at alle 3 film er gode og at specielt Moulin Rouge var en stor film, både ift scenografi, skuespilpræstationer, kostumer osv.

Dog har jeg stadigvæk sat min stemme på Romeo og Julie. Udover at være en fantastisk film, så var det så modig en beslutning at lave filmen, baserer på Shakespeares originale vers. At tage verdens mest kendte kærlighedshistorie, iscenesætte den i en moderne verden, krydre den med et manuskript der er over 400 år gammel, og skabe en film der til stadighed får hårene på mine arme til at rejse sig og tårene til at trille - det er stor filmkunst!

Jens-Peter

Har ikke set Romeo + Julie, men Moulin Rouge er en jævla god film :)

Emil Schouuser/922795

Strictly Ballroom :-)

Anjauser/944000

Normalt kan jeg ikke fordrage musicals. Moulin Rouge er den eneste film med dans og musik nogensinde, der har vundet mit hjerte og fuldstændig sparket benene væk under mig. Og selv så mange år efter premieren er den stadig blandt mine absolut yndlingsfilm!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Jesper

But whyyyy ???!!!! :-S

22 timer siden
Stine Teglgaard
Ja!

Min personlige er:

1: There Will Be Blood
2:Phantom Thread
3:The Master
4: Magnolia
5: Boogie Nights

1 dag siden
Bjarke Friis Kristensen

Det er jeg ikke klar over var tilfældet. Vi har nu slettet kommentaren, da vi netop ikke vil hylde den slags. Mange tak / Mvh. Bjarke, kino.dk

1 dag siden
Camie

Hej Bjarke
Er Kino.dk nu begyndt at belønne SEO?

1 dag siden

Aktive debatter