USA top 10: Sportsfilm sætter rekord

De nyeste og mest populære film i USA
Robinson tilføjede kulør til den amerikanske baseball-liga
(© Warner Bros.)

Sportsfilmen '42' leverede den bedste åbning til en baseball-film nogensinde, da den overtog 1. pladsen i USA. 'Scary Movie 5' blev en skuffelse og kan betyde seriens endeligt.

42
Jackie Robinson var en af de mest legendariske spillere i amerikansk baseball-historie. Han var den første afroamerikaner, der spillede i den bedste række og vandt bl.a. verdensmesterskabet med Brooklyn Dodgers. Hans liv skildres i filmen '42', der strøg ind på 1. pladsen i weekenden med 27,2 mio. dollars. Det er den bedste åbning til en baseball-film nogensinde, bl.a. foran Moneyball (19,5 mio. dollars) i 2011. Filmen, der har Harrison Ford på rollelisten, er ikke planlagt til dansk biografpremiere.

Scary Movie 5
Spoof-filmen 'Scary Movie 5' åbnede på 2. pladsen med 15,2 mio. dollars. Det er langt fra de seneste tre kapitler, som alle åbnede på den gode side af 40 mio. dollars. Cameos til skandaleombruste Charlie Sheen og Lindsay Lohan kunne ikke tiltrække målgruppen - det unge publikum - som havde fået deres spoof-sult stillet med A Haunted House tidligere på året. 'Scary Movie 5' får dansk premiere på torsdag den 18. april.

Sammenlagt blev det til 105,5 mio. dollars til top 10-filmene, hvilket er 1 % bedre end samme uge sidste år.

Top 10 USA: 12. - 14. april 2013

1. 42 - total $27,2 mio.
2. Scary Movie 5 - total $15,2 mio.
3. The Croods - total $143 mio.
4. G.I. Joe: Gengældelsen - total $102 mio.
5. Evil Dead - total $41,5 mio.
6. Jurassic Park 3D - total $31,9 mio
7. Olympus Has Fallen - total $81,9 mio.
8. Oz: The Great and Powerful - total $219 mio.
9. Tyler Perry's Temptation: Confessions of a Marriage Counselor - total $45,4 mio.
10. The Place Beyond the Pines - total $5,5 mio.