Peter Jackson om 'Hobbitten 2'

Interview og korte klip fra optagelserne
En instruktør fortæller
(© MGM)

Hobbitten-instruktøren Peter Jackson har taget sig tid til at svare på et par fanspørgsmål i et videointerview.

Første spørgsmål er fra en almindelig fan, men derefter kommer to velkendte ansigter på banen. Først TV-stjernen og Tolkien-eksperten Stephen Colbert, der stiller et utrolig nørdet spørgsmål, efterfulgt af Billy Boyd, der spillede Peregrin Took i den oprindelige trilogi.

Jackson følger sine svar op med et storyboard samt et par klip fra optagelserne til fortsættelsen, 'Hobbitten: Dragen Smaugs ødemark'.

De meget korte klip viser bl.a. Lee Pace som Thranduil, Evangeline Lilly som Tauriel og Stephen Fry som Master of Laketown.

Hobbitten: Dragen Smaugs ødemark får dansk premiere den 11. december 2013.