Oversete favoritfilm #2 - Freaks

Oversete favoritfilm er en ny serie, hvor redaktionen, kino.dk-brugere og danske kulturpersonligheder på skift vil argumentere for film, der fortjener et bedre ry.

Anden film i serien er valgt af instruktør Michael Noer (f. 1978), der denne måned er aktuel med Nordvest. Han har tidligere instrueret dokumentarfilmen ’De vilde hjerter’ (2008) og fængselsfilmen R (2010) - sidstnævnte sammen med Tobias Lindholm. 

Den amerikanske film Freaks fra 1932 er noget meget specielt for mig, men ikke desto mindre en overset perle, som jeg vil anbefale til enhver. Den er instrueret af Tod Browning, som havde overrasket med sin Dracula-film året forinden (i øvrigt også en seværdig film), men i 1932 slap han altså 'Freaks' ud på de amerikanske biograflærreder til stor fortrydelse for både publikum og anmeldere. ’Freaks’, som foregår i et omrejsende cirkus, er en mellemting mellem gys, soap og dokumentar.

På det ydre plan er det en kærlighedsintrige med lilleputten Hans, den smukke trapezkunstner Cleopatra og truppens stærke mand, Hercules. Men det er også en historie om respekt og accept af det unormale, om de gode men vanskabte væsener, der er med til at redde Hans fra at blive snydt og forrådt af den kvinde, som han tror, elsker ham.

Men når jeg ser filmen i dag, så er 'Freaks' mere frisk, mere nutidig i sit sort-hvide udtryk end mange af de film, der er udkommet siden. Den er helt unik i sit eget udtryk og i det faktum, at den kun kan fungere som film og hverken som opera, syngespil, teater eller nogen anden kunstnerisk form - den er som helstøbt til filmmediet, fordi den tager virkeligheden alvorlig, og det lader os betragte disse fremmede eksistenser, "freaks", som virkelige fænomener, og hverken som dukker eller computeranimerede væsener. Freaks'ene i filmen blev faktisk spillet af virkelige freaks, det vil sige nogen af disse vanskabninger, som blev vist frem til skræk og rædsel for publikum på amerikanske markedspladser. 

Michael Noer - Foto: Kenneth Nguyen

Filmens instruktør, Tod Browning, havde en fortid med omrejsende cirkustrupper og brugte sit kendskab til miljøet og karaktererne som arena og medvirkende. Han var på mange måder foregangsmand for at blande fiktionen og autenticiteten i sine filmiske fortællinger, det er et greb, som er meget interessant. Men først og fremmest bøjer jeg mig i støvet over de små og store skuespilleres mod, over Tod Brownings vilje til at gennemføre et sådan projekt, og for filmens skønhed i al dens gru.

'Freaks' er en film, der indeholder billeder og scener, som har brændt sig ind i min nethinde - en film der får mig til at ville klappe med, når freaksene råber "We acccept you, one of us"… Grænserne mellem det gode og det onde udviskes i dette mesterværk, som i min optik trækker en klar linje op til den dokumentariske nerve, som jeg selv forsøger at putte i mine egne film. 

'Freaks' vil for altid stå som en bekræftelse på filmmediets unikke evne til at forføre, chokere og genkalde billeder fra vores underbevidsthed. Tod Browning lykkes til fulde ved netop at lave en film, der minder om et mareridt, men som er uløseligt forankret i virkeligheden - et uforglemmeligt mesterværk, enhver bør se (næsten enhver ;-)).