Bad Boy Gosling & Betjent Cooper

Nye billeder fra 'The Place Beyond the Pines'
Er der mon råd til en ny tus?
(© Scanbox)

Da People Magazine i 2011 kårede Bradley Cooper som verdens mest sexede mand, reagerede verdens Ryan Gosling-fans ikke bare med online-protester, men også med en live demonstration iført Gosling-masker.

Heldigvis blev rivaliseringen mellem de to mænd aldrig til andet end fan-fnidder, og om blot en måneds tid spiller Cooper og Gosling sammen i dramaet ’The Place Beyond the Pines’.
 
Filmen handler om to mænd på hver sin side af loven, der har det tilfælles, at de begge er nybagte fædre til små sønner.

Foruden Cooper og Gosling ses Eva Mendes, Dane DeHaan (Chronicle), Ray Liotta og Ben Mendelsohn (Animal Kingdom) på rollelisten, og instruktøren Derek Cianfrance har tidligere lavet Blue Valentine - også med den gode Gosling.
 
Nu er otte dugfriske billeder udkommet, heriblandt et par af Gosling med afbleget hår og tåre-tatovering samt af Bradley Cooper i uniform.

 The Place Beyond the Pines får dansk premiere den 28. marts.

Place Beyond the Pines

Place Beyond the Pines

Place Beyond the Pines

Place Beyond the Pines

Place Beyond the Pines

Place Beyond the Pines

Place Beyond the Pines

Place Beyond the Pines