Afstemning: Alfred Hitchcocks bedste film
I denne uge er der premiere på biografien om Alfred Hitchcock, hvori Anthony Hopkins spiller mesterinstruktøren i tiden omkring indspilningen af den klassiske gyser 'Psycho'.
Inspireret af denne film har vi sat os for at kåre den bedste Hitchcock-film, som du kan stemme på nedenfor. Vi har udvalgt 20 anerkendte film af den engelske instruktør til afstemningen.
Du kan vælge en af disse - eller en helt anden - og du kan uddybe dit valg i kommentarfeltet forneden.
Redaktionen har desuden hver især stemt og kåret de fem bedste Hitchcock-film, som blev følgende:
1. Psycho (1960)
2. Vertigo (1958)
3. Rear Window (1954)
4. Strangers on a Train (1951)
5. Rebecca (1940)
Hitchcock får premiere på torsdag den 22. februar.