USA top 10: Coster-Waldau slår Schwarzenegger

De nyeste og mest populære film i USA
'Mama' skræmmer og scorer kassen i USA
(© Universal Pictures)

Den overnaturlige gyser 'Mama', der har Jessica Chastain og Nikolaj Coster-Waldau i hovedrollerne, åbnede på 1. pladsen i USA, og dermed slog den Mark Wahlberg-thrilleren 'Broken City' og Arnold Schwarzeneggers 'The Last Stand'.

Mama
Danske Nikolaj Coster-Waldau medvirker i gyseren 'Mama', der fik en forrygende debut med 28,5 mio. dollars og en flot 1. plads i weekenden. Filmen var en succes blandt unge kvinder, og hele 61 % af publikum var kvinder, mens 63 % var under 25 år. 'Mama' byder på hjemsøgte huse og forsvundne søstre, og filmen får dansk premiere den 20. juni.

Broken City
Thrilleren 'Broken City' mønstrer to superstjerner i hovedrollerne, nemlig Mark Wahlberg og Russell Crowe. Af samme årsag må det anses som skuffende, at filmen debuterede på 5. pladsen med 8,3 mio. dollars, hvilket til dels må skyldes de overvejende negative anmeldelser. 'Broken City' får dansk premiere den 9. maj og handler om en korrupt politiker og en politibetjent, der skal skygge førstnævntes kone.

The Last Stand
Hvad der skulle have været Arnold Schwarzeneggers comeback på det hvide lærred, blev et decideret flop med en indtjening på blot 6,1 mio. dollars. 'The Last Stand' handler om en sherif, der skal forsøge at stoppe en frygtet narkobaron, der er på flugt, og filmen får dansk premiere den 7. marts.

Top 10 USA: 18. - 20. januar 2013
1. Mama - total $28,5 mio.
2. Zero Dark Thirty - total $54,1 mio.
3. Silver Linings Playbook - total $54,7 mio.
4. Gangster Squad - total $31,8 mio.
5. Broken City - total $8,3 mio.
6. A Haunted House - total $29,7 mio.
7. Django Unchained - total $137,9 mio.
8. Les Misérables - total $130 mio.
9. The Last Stand - total $6,2 mio.
10. The Hobbit: An Unexpected Journey - total $287,2 mio.