Superman på vej i fængsel?

Superhelten tilfangetaget på ny plakat til 'Man of Steel'
Lagt i håndjern - frivilligt?
(© Warner Bros.)

Den første egentlige trailer til Superman-filmen 'Man of Steel' skulle udkomme i løbet af næste uge. Inden da kan vi glæde os over en ny plakat til filmen, der netop er blevet offentliggjort.

Superman er på billedet lagt i håndjern og bliver eskorteret af bevæbnede vagter, muligvis til et fængsel. Hvad der har ledt til denne situation, vides endnu ikke, men måske næste uges trailer kan give os et svar.

Henry Cavill spiller manden af stål, og Zack Snyder (Watchmen) instruerer med Christopher Nolan (The Dark Knight-trilogien) på sidelinjen som producer.

Man of Steel får dansk premiere den 14. juni.

Man of Steel