Ny dansk film tager psykiatrien under behandling

Der barsles i disse dage på Frederiksberg Hospitals fødeafdeling, men det er ikke spædbørn, der kommer til verden. Det er derimod en ny dansk spillefilm, der bærer arbejdstitlen ’Kolbøttefabrikken’.

Fødeafdelingen skal forestille et psykiatrisk hospital, hvor Paprika Steen kommer til at vende op og ned på den vante gang.

En kommentar til psykiatrien
Det lyder umiddelbart sjovt, men det er ikke skæg og ballade det hele. Instruktøren Morten BH, der har et forbillede i 'Gøgereden', lægger ikke skjul på at 'Kolbøttefabrikken' også er hans egen kommentar til psykiatrien i Danmark. Efter selv at have prøvet at være indlagt med en depression, har han et nært kendskab til sektoren.

- Vi har en psykiatri, der gør rigtig meget for folk, der er ved at falde ud over kanten. Til gengæld synes jeg, at det er lidt problematisk, at medicin er ét og alt - det er jo en bibel. Så man burde måske massere noget mere langsigtet ind, som man ikke skal trappes ud af igen.

'Kolbøttefabrikken' er dog på ingen måde en personlig skildring fra instruktørens side.

- Filmen er ikke særlig personlig, men jeg læner da nogle karakterer op ad folk, jeg har mødt. Men ellers har vi valgt at bruge en meget mere dynamisk historie om en outsider, der kommer ind og vender de daglige rutiner på hovedet og viser folk en anden verden.

Paprika Steen spiller outsideren i form af en alternativ behandler, der efter en mislykket behandling idømmes mentalundersøgelse på en lukket psykiatrisk afdeling.  

Her møder hun bl.a. den selvmordstruede Michael i skikkelse af Mick Øgendahl, overlægen Dr. Bergstrøm (Ole Boisen) samt Mia Lyhne, Simon Jul, Zlatko Buric og Allan Hyde i en række mere eller mindre komiske roller. Men selvom castet tyder på en vaskeægte komedie, har skuespillerne svært ved at sætte ord på, hvad det egentlig er for en film, de spiller med i.

Mick Øgendahl spiller den selvmordstruede Michael

Komedie eller drama?
Paprika Steen har netop færdiggjort en scene, hvor hun midt i en samtale med en medicinstuderende om alternativ energi får øje på Michael (Mick Øgendahl), der lusker rundt med favnen fuld af ledninger. I scenen efter banker hun på hans dør og opdager, at han er ved at tage sit eget liv - men på en meget kikset måde.

Balancen mellem drama og komik virker til at være flydende i 'Kolbøttefabrikken', og hovedrolleindehaveren er ikke sikker på, om filmen ender med at blive det ene eller det andet:

- Det må du simpelthen spørge instruktøren om. Jeg sagde ja til en komedie, og vi griner også meget. Men der er også scener, hvor det ikke er så sjovt, men derimod gribende og rørende. Vi er både helt ovre i farcen og helt ovre i Bergman. Så "I have no idea!" Jeg håber, det bliver en sjov komedie, men jeg er ikke sikker.

Instruktør Morten BH smiler bredt, da han bliver stillet samme spørgsmål.

- Det er noget organiseret kaos vi har gang i, men det skulle gerne ende med at blive en alvorlig komedie.

Skuespillernes komiske talenter fornægter sig ikke, og til spørgsmålet om, hvem der er dårligst til at holde masken, er der ingen tvivl hos instruktøren.

- Det er Mia Lyhne. Hun er en grinebidder. Paprika er på den anden side bedst til at holde masken. Hun laver så mange jokes med de andre, når man lige svinger kameraet den anden vej. Det er tarveligt og ret sjovt. Så hun skal nok få sin komedie.

Ole Boisen i sminken, inden han skal spille Dr. Bergstrøm

Improvisation for alle pengene
Morten BH benyttede sidste år masser af improvisation og et manuskript uden dialog, da han instruerede satire TV-serien 'A-klassen' om arbejdsgangen på et jobcenter. Mange af skuespillerene fra 'A-klassen' medvirker også i 'Kolbøttefabrikken', og det samme gælder improvisationen.

- Skuespillerne yder en helt anden præstation, når de selv får lov at forme ord og karakterer. De tager ansvar, og så er det ikke bare et spørgsmål om at have læst replikkerne aften før. Forberedelserne ligger et helt andet sted. Jeg kræver ikke, at de har gjort sig alverdens tanker. Jeg kræver, at de kommer og er enormt tilstedeværende. Og så er jeg sådan set bedøvende ligeglad med, hvad de siger. Vi spiller kun situationer, og der er tusind måder, du kan sige den samme situation på.

Paprika Steen, der i disse dage improviserer i 10 timer i træk, kan tydeligt mærke, at metoden er mere krævende, end når der er skrevet et manuskript.

 - Der er ikke kun det, at der ikke er replikker. Der er heller ikke noget fastlagt forløb. Vi ved bare, at scenen skal indeholde de her fire elementer og vare omkring et minut. Og man kan jo ikke bare stå og rable noget af sig - det skal fødes naturligt. Det er det, der er hårdt.

Filmen forventes af få premiere i sensommeren 2013.