Cookie- og Privatlivspolitik
Første trailer til 'Pacific Rim'

Første trailer til 'Pacific Rim'

De kommer fra havets dyb

Stem op!
9
Stem ned!
-1
(reset)

Uret, der talte ned på hjemmesiden for den verdensomspændende forsvarsalliance, Pan Pacific Defense Corps, har nået nul.

Det var dog ikke dommedag, der ventede, men - som forventet - den første trailer til Guillermo del Toros kommende 'Pacific Rim', hvor forsvarsalliancen har bygget skyskraberhøje robotter til at forsvare Jorden mod de såkaldte Kaiju-monstre.

- Jeg har altid troet, at de fremmede skulle komme fra stjernerne, men de kom fra havets dyb, forklarer voiceoveren på foruroligende vis.

Pacific Rim-traileren leverer adrenalinpumpende action og undergangsstemning for alle pengene. De gigantiske monstre får vi kun lige akkurat lov at smage på i korte klip, der varsler død og ødelæggelse - og vild underholdning.

Idris Elba (Thor), der spiller general Pentecost, får vi til gengæld at se i fuld figur, når han folder sig ud i den obligatoriske patos-peptalk til sine soldater: "I dag aflyser vi apokalypsen!"

Ud over Elba tæller castet også Charlie Hunnam (TV-serien 'Sons of Anarchy') og Ron Perlman, som spiller titelkarakteren i Del Toros Hellboy-film.

Pacific Rim får dansk premiere den 18 juli.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Ash

Jeg har aldrig brudt mig om Del Toro's stil som instruktør. Det farver nok min dømmekraft af denne trailer, men den tiltaler mig umiddelbart ikke.
Nu må vi se, det kan være jeg bliver mere interesseret ved at se en anden trailer (hvis der kommer en) ellers er det her, en af de film jeg beslutter mig for at se, alt efter hvad anmeldelserne siger.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Jacob

Den største bekymring er helt klart brugen af CGI-effekter, som alle film i dag mere eller mindre er smovset ind i.

16 timer siden
jesperuser/104646
jesperuser/104646

Han instruerede den første film - og ved fiaskoen "Forever" var det ikke ham som instruerede. Så glæder mig til at se resultatet her :D

20 timer siden
Marianne Kirkovics

Billy Elliot er en smuk feel good film, om en drengs mod og kamp for at gøre noget helt anderledens end man ville forvente af en dreng fra den enge

1 dag siden
Jens Peteruser/393169
Jens Peteruser/393169

Elsker gode danske dramaer og Jesper Christensen

1 dag siden
VIPER

Sarah Connor, love ya' style!
-Håber filmen holder!

2 dage siden

Aktive debatter