Mads Brügger følger op på 'Ambassadøren'

Slog hændeligt uheld FN’s generelsekretær ihjel?
Mads Brügger i 'Ambassadøren'
(© DOXBIO)

Ambassadøren gjorde en del mennesker sure, særligt de diplomat-mæglere og afrikanske politikere Mads Brügger udstiller i filmen. Hans næste film - 'Operation Celeste' - lader ikke til at blive mindre kontroversiel.

Dag Hammerskjöld var i slut-50erne generalsekretær i FN. Han styrtede i 1961 ned med et fly over Zambia, og det er omstændighederne omkring hans død, Brügger gerne vil bore i. Faktisk mener han at have beviser for, at manden, som efter sin død modtog Nobels fredspris, blev snigmyrdet.

Hammerskjöld kæmpede nemlig i sin tid som generaldirektør for de afrikanske nationers rettigheder og modarbejdede dermed amerikanske, britiske og russiske interesser.

Der findes dem, som tror, at både England, USA og Rusland havde en finger med i spillet om hans død, og den danske dokumenatrist er en af dem. Komplottet imod svenskeren er da netop også blevet døbt "Operation Celeste".

Mads Brügger præsenterede projektet torsdag under CPH:DOX-seminaret CPH:FORUM. 

Den danske dokumentarist beskriver filmen som en politisk thriller på højeste plan, hvor John Le Carré møder Graham Greene. If. Screen International fortalte Brügger:

- Det bliver en meget cool, Errol Morris-agtig, matematisk præcis afsøgning af Dag Hammerskjölds død.

'Opeartion Celeste' produceres af Electric Parks Peter Engel, der også satser på at lave en fiktionsfilm over samme drama.

Hvornår vi kan forvente Operation Celeste  i biografen er endnu uvist.