Rollelisten vokser til kvindelig Expendables-film

'Battlestar Galactica's Katee Sackhoff er nyeste rekrut
Katee Sackhoff spiller Kara "Starbuck" Thrace i 'Battlestar Galactica'
(© NBC)

Om man i sidste ende kan kalde producer Adi Shankars (The Grey) kommende film for "en kvindelig The Expendables", ligger hen i det uvisse, men ideen bag en actionfilm med et ensemble udelukkende bestående af hårdtslående kvinder har da visse overensstemmelser med de to Stallone-brag.

To roller er indtil videre blevet castet til filmen, der skal skrives af Dutch Southern, og hvis plot endnu er ukendt.

Gina Carano (Haywire) blev tilknyttet projektet for en uges tid siden, og hun får nu følgeskab af Katee Sackhoff alias Kara "Starbuck" Thrace fra TV-serien 'Battlestar Galactica'.

De to slagkraftige kvinder bibringer helt sikkert action-power, men hvis der skal være tale om en regulær kvindelig Expendables-film, mangler vi nogle af de helt store kvindelige action-stjerner fra de forrige årtier, fx Sigourney Weaver, Linda Hamilton og Geena Davis.

Premieren på filmen afventes, men ligger på nuværende tidspunkt engang i 2015.

Gina Carano
Gina Carano i Steven Soderberghs 'Haywire'