Fokus på Bond-pigerne

Video-blog fra 'Skyfall'
Den mystiske femme fatale Severine på sejltur
(© SF Film)

Skuespillerinderne Naomie Harris og Bérénice Marlohe deler fokus i den nyeste video-blog dedikeret til deres karakterer.

Naomie spiller agenten Eve, mens Bérénice er den mystiske femme fatale Severine. Bloggen viser især mange klip af Naomie i en biljagt, selvsamme scene - som kino.dk i foråret var vidne til optagelserne af.

De to Bond-babes falder godt ind i traditionen, hvor Bond ofte er splittet mellem to damer, den ene mere godhjertet end den anden. Men ikke alt forbliver ved traditionerne i den nye 'Skyfall'.

James Bonds nye forhold til øl, særligt mærket Heineken, har skabt stor røre. Nedenfor er også den omfattende Heineken-reklame, der endda indeholder optrædener fra både Daniel Craig og Bérénice Marlohe.

Hvad synes I om Heineken-reklamen? Er den super sej, eller rager den for meget ind over fredet Bond-territorium?

Skyfall får premiere den 26. oktober.