Cookie- og Privatlivspolitik
Guide: Christopher Nolans film fra A-Z

Guide: Christopher Nolans film fra A-Z

Fra 'Following' til 'The Dark Knight Rises'

Stem op!
13
Stem ned!
0
(reset)

Lige nu hitter filminstruktøren Christopher Nolan med sin tredje og formentlig sidste Batman-film, 'The Dark Knight Rises'. Filmen har indtil videre indspillet 211 mio. dollars i USA alene, og herhjemme har filmen solgt over 192.000 billetter.

Men de færreste havde nok forudset, at 41-årige Christopher Jonathan James Nolan skulle blive en af tidens hotteste blockbuster-instruktører.

Vi ser nærmere på Nolans film for at give et billede af, hvad han er for en filmskaber.

Following (1998)
Plot: En forfatter (Jeremy Theobold) er fuldstændig besat af at følge efter andre mennesker for at få inspiration til sin nye bog.
Trivia: Hovedrolleindehaveren Jeremy Theobold har også en lille rolle i 'Batman Begins'.
Budget: 6.000 dollars
Indtjening på verdensplan: 48.482 dollars

Following


Memento (2000)

Plot: Leonard Shelby (Guy Pearce) lider af en sygdom, der gør ham ude af stand til at lagre nye minder. Han forsøger at sammenstykke, hvorfor han har myrdet en mand.
Trivia: Fortalt i farver i omvendt kronologisk rækkefølge, dog med en gennemgående kronologisk historie i sort-hvid.
Budget: 9 mio. dollars
Indtjening på verdensplan: 39,7 mio. dollars

Memento


Insomnia (2002)

Plot: Al Pacino er manden med søvnløshed, der forsøger at opklare et mord i en lille landsby i Alaska.
Trivia: Den eneste af Nolans film, som han ikke selv har udformet plottet til. 'Insomnia' er baseret på en norsk film fra 1997.
Budget: 46 mio. dollars
Indtjening på verdensplan: 113,7 mio. dollars

Insomnia


Batman Begins (2005)

Plot: Bruce Wayne (Christian Bale) mister sine forældre som barn og drager på en længere rejse for senere at vende tilbage til Gotham City som den kappeklædte hævner Batman.
Trivia: 'Batman Begins' er som dannelseshistorie og med sit fokus på Batman som frygtskabende forbryderbekæmper kraftigt inspireret af Frank Millers banebrydende tegneserie 'Batman: Year One'.
Budget: 150 mio. dollars
Indtjening på verdensplan: 372,7 mio. dollars

Batman Begins


The Prestige (2006)

Plot: To tryllekunstnere (Christian Bale og Hugh Jackman) konkurrer om publikums gunst i slutningen af 1800-tallet. Det medfører bl.a. et mord.
Trivia: "Prestige" henviser til den sidste del af et trylleshow, hvor kunstneren forsøger at frembringe det, han tidligere har tryllet væk.
Budget: 40 mio. dollars
Indtjening på verdensplan: 109,7 mio. dollars

The Prestige


The Dark Knight (2008)

Plot: Gotham City står over for en ny trussel, da den maniske The Joker (Heath Ledger) sætter Batman på en overordentligt vanskelig prøve.
Trivia: Heath Ledger modtog posthumt en Oscar for filmen, der drager på inspiration fra både tegneserien 'Batman: The Killing Joke' og filmen 'Heat' (1995).
Budget: 185 mio. dollars
Indtjening på verdensplan: 1,001 mia. dollars

The Dark Knight


Inception (2010)

Plot: Leonardo DiCaprio spiller en professionel tyv, der har specialiseret sig i at infiltrere folks drømme for derved at stjæle informationer eller plante idéer i deres hoved.
Trivia: Warner Bros. brugte 100 mio. dollars på at markedsføre filmen, hvilket er usædvanligt meget for en film, der ikke er en efterfølger eller baseret på et forlæg. I stedet begrundede marketingfolkene med, at de troede på "Nolan som et brand".
Budget: 160 mio. dollars
Indtjening på verdensplan: 825,5 mio. dollars

Inception


The Dark Knight Rises (2012)

Plot: Otte år er gået siden 'The Dark Knight', og Batman lever et tilbagetrukket liv som Bruce Wayne. Men han må igen i dragten, da en ny skurk, Bane (Tom Hardy), truer med at ødelægge Gotham City.
Trivia: Hele fem skuespillere fra 'Inception' har roller i 'The Dark Knight Rises'.
Budget: 250 mio. dollars
Indtjening på verdensplan: 337,1 mio. dollars (pr. 27. juli)

The Dark Knight Rises


Det er altså kun gået én vej for Nolan i kommercielle henseender. Men hvilken af hans nu otte film er den bedste?

The Dark Knight Rises er aktuel i biografen.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Relaterede nyheder

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Lasse

Det er svært og sige, fordi alt hvad Nolan har lavet. Er blevet mega godt. Har ikke sét de 3 sidste film, men de skal da ses nu hvor det er Nolan der har lavet dem!

Helt klart en af mine yndlings instruktører! :D

Emma

Umiddelbart ville jeg sige The Prestige.. Men både Batman-trilogien og Inception er også fantastiske!
Og Memento er også fantastisk!

De eneste to jeg ikke kan udtale mig om, er Following og Insomnia - men jeg er lidt hooked på at se den sidstnævnte, den lyder spændende.

Jeg vil sige Batman Begins - fordi det var den film, der introducerede mig til Christopher Nolan! Alle de andre film fik jeg først set efter jeg havde set den!

Mette/ Morgenhår

JA!! Det er jo umuligt!!!
Jeg skal se den sidste i trilogien i aften (Batman), Jeg har

heller ikke set The prestige og Following, så jeg kan jo ikke

skrive hvilken film, der er bedst- OG det kan jeg sikkert heller

ikke når jeg har set resten af Nolans film ; Batman er

fantastisk, Inception er genial etc

Jeg kan ikke vælge; filmene er også forskellige, og de kan da

ikke sammenlignes ....
:-D

PernilleSolouser/16711

Puha, det kan man ikke svare på..

Jeg elsker film, som Inception! Som personligt er en af mine ynglings film..
Og self Batman trilogien, som er Episke!!

The Prestige var overraskende god..

Jeg mangler kun at se de tre første film.. Som jeg snart skal se..

Jeg nægter at stemme på hvilke film han har lavet, som er den bedste.. For det er simpelthen for svært.. :)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Jacob

Den største bekymring er helt klart brugen af CGI-effekter, som alle film i dag mere eller mindre er smovset ind i.

1 dag siden
jesperuser/104646
jesperuser/104646

Han instruerede den første film - og ved fiaskoen "Forever" var det ikke ham som instruerede. Så glæder mig til at se resultatet her :D

1 dag siden
Marianne Kirkovics

Billy Elliot er en smuk feel good film, om en drengs mod og kamp for at gøre noget helt anderledens end man ville forvente af en dreng fra den enge

1 dag siden
Jens Peteruser/393169
Jens Peteruser/393169

Elsker gode danske dramaer og Jesper Christensen

2 dage siden
VIPER

Sarah Connor, love ya' style!
-Håber filmen holder!

2 dage siden

Aktive debatter