Ny ucensureret trailer til 'Abraham Lincoln: Vampire Hunter'

Blodet sprøjter og hovederne ruller
Benjamin Walker spiller en ung Abraham Lincoln
(© 20th Century Fox)

Vi har før fået diverse smagsprøver på den kommende filmatisering af Seth Grahame-Smiths bog med den usædvanlige titel 'Abraham Lincoln: Vampire Hunter'.

I den nye, ucensurerede trailer tager de blodige begivenheder et nøk opad på voldsomheds-barometret, hvilket giver det måske bedste billede af stilen i filmen. Man mærker i høj grad instruktøren Timur Bekmambetovs personlige præg, som vi også kender fra Wanted (2008).

Filmen tager udgangspunkt i tiden, før Abraham Lincoln (Benjamin Walker) bliver præsident i USA. Ærlige Abes mor bliver dræbt af en vampyr, og i vrede over tabet begynder han en intens jagt på de overnaturlige væsner.

Abraham Lincoln: Vampire Hunter får premiere den 2. august.