Orlando Bloom i thrilleren 'Zulu'

Bloom træder ud af sit franchise-mønster
Orlando Bloom i 'De tre musketerer'
(© SF Film)

Indspilningen af filmen 'Zulu' begynder til juli i Cape Town, og Orlando Bloom skal spille hovedrollen i selskab med Djimon Hounsou (Gladiator).

Rollerne bliver som to politimænd, der undersøger drabet på en ung kvinde, og filmen instrueres af Jérôme Salle, som tidligere har skrevet manuskriptet til The Tourist.

Bloom får hermed prøvet kræfter med en lidt anden genre efter en lang bølge af adventurefilm som Pirates of the Caribbean-filmene og action-eventyret De tre musketerer (2011).

Skuespilleren vil dog også være aktuel i Hobbitten: En uventet rejse, der har dansk premiere den 12. december, hvor han igen spiller elveren Legolas.

'Zulu' har endnu ikke nogen premieredato.