Ny plakat til Tim Burton-film

'Frankenweenie' genopstår fra de døde
Sparky er ikke helt død...
(© Disney Pictures)

Tim Burton er ikke blevet mindre gotisk og dødsfikseret med årene. Siden gravhumoren i Beetlejuice (1990) er det blevet til film om videnskabsskabte mennesker (Edward Saksehånd), hovedløse ryttere (Sleepy Hollow) og genopstandne brude (Corpse Bride).

I hans nye animationsfilm 'Frankenweenie' er det genoplivningen af hunden Sparky, der er omdrejningspunkt for den Frankenstein-inspirerede historie, der dermed er i tråd med instruktørens øvrige produktioner.

Den første plakat til filmen viser stemningen, som vi også har kunnet se på de tidligere frigivne billeder. Og selvom der er tale om en komisk film for hele familien, ser det dejligt morbidt ud.

Frankenweenie er baseret på Burtons egen kortfilm fra 1984 og får premiere den 4. oktober i år.

Frankenweenie plakat