Klassikeren - Star Wars: Episode IV - A New Hope

Klassisk scene fra rumeventyret
Jedi-duel anno 1977
(© 20th Century Fox)

I denne uge er der repremiere på Star Wars: Episode I - Den usynlige fjende i 3D. Den fortæller om begyndelsen på den seks film lange saga, men den regulært første Star Wars-film er nummer fire i serien og hedder 'A New Hope'.

Handling
Det galaktiske Imperium med Darth Vader i spidsen har bygget en rumstation kaldet Dødsstjernen, der har et kraftigt nok våben til at ødelægge hele planeter. Men en gruppe rebeller kæmper imod overmagten. En af disse er Luke Skywalker (Mark Hamill), en bondedreng der netop har lært, at han besidder Kraften og måske er nøglen til at besejre det onde Imperium.

Bag om filmen
Science fiction-eventyret 'Star Wars: Episode IV - A New Hope' blev et tilløbsstykke uden lige, da den havde premiere i 1977, og den var den bedst indtjenende film med 797,9 mio. dollars på verdensplan, indtil E.T. overgik den i 1982. Plotmæssigt havde instruktør og skaber, George Lucas, lånt fra Akira Kurosawas samuraifilm 'Den skjulte fæstning' (1958), myter som 'Beowulf' og rumeventyret 'Jens Lyn', men 'Star Wars' formåede alligevel at kombinere forbilledernes indhold til en ny og potent eventyrsaga.

Første gang jeg så 'Star Wars'
Var
jeg vel omkring seks-syv år. Fra dengang husker jeg bedst åbningssekvensen med den enorme Star Destroyer, som angriber rebelskibet, de to sjove robotter R2-D2 og C-3PO og i højeste grad lyssværd-dysten mellem jedi-ridder Obi-Wan Kenobi (Alec Guinness) og Darth Vader. Det var simpelthen for cool dengang. I dag ser de lidt sløve ud, men nostalgien holder i den grad filmen oppe blandt stjernerne.

Den klassiske indvending mod filmen er...
At George Lucas er en frygtelig personinstruktør. Blandt Hollywoods dårligste. Og samtalerne mellem Mark Hamill og Carrie Fischer (Prinsesse Leia) er ofte decideret ringe. Men Harrison Fords kække Han Solo-karakter (og naturlige skuespiltalent) samt det velskrevne manuskript redder en stor del af det forsømte i land.

Se den klassiske scene
Man kunne vælge samtlige 121 minutter, for filmen er fyldt med klassiske scener af filmhistorisk betydning. Men jeg har valgt, hvad der for mig er nøglescenen, ikke kun i denne film, men i hele Star Wars-serien. Det er selvfølgelig duellen mellem Darth Vader og Obi-Wan Kenobi, der betyder enden på den handling, de nye prequels
skildrer, og begyndelsen på den efterfølgende historie i de oprindelige film. Scenen er samlende for hele sagaen, da den endegyldigt understreger, at Luke må overtage, hvor Obi-Wan slipper.