Første klip fra 'The Amazing Spider-Man'

Peter Parker holdes udenfor
Svingende Spider-Man
(© Sony Pictures)

Det er ikke altid lige let at være Peter Parker. Selvom man har superkræfter nok til at redde verden omkring sig fra onde, overmenneskelige fjender, er der visse ting, man ikke kan overkomme.

I det første klip fra superheltefilmen 'The Amazing Spider-Man' har Peter Paker (Andrew Garfield) nemlig problemer med en dørmand, der nægter ham adgang til sin kæreste Gwen Stacys overklasselejlighed.

Så ingen drabelige kampe med The Lizard (Rhys Ifans) eller romantiske scener med Emma Stone i denne omgang, men idet klippet er en del af en større viral kampagne for filmen, kan vi nok regne med, at nettet snart bugner med mere action-fyldte scener.

The Amazing Spider-Man får premiere den 3. juli.