Denzel Washington og de to pistoler

Han skal spille sammen med Mark Wahlberg i ny actionfilm
Denzel Washington i thrilleren 'Deja Vu'
(© Disney Pictures)

Denzel Washington er snart aktuel i filmen 'Safe House', men den alsidige stjerne har allerede flere projekter skrevet i sin kalender.

Således er han blevet tilknyttet filmen '2 Guns', hvor han skal spille sammen med Mark Wahlberg. Actionfilmen handler om en narkobetjent og en agent fra efterretningstjenesten, der kommer på sporet af hinanden, da de begge stjæler penge fra mafiaen.

'2 Guns' er baseret på en tegneserie af Steve Grant, og det bliver Contraband-instruktøren Baltasar Kormákur, som får æren af at holde megafonen.

Før '2 Guns' kan man opleve de to hovedrolleskuespillere i henholdsvis 'Contraband' og 'Safe House'.

Safe House har premiere den 16. februar, og Contraband har premiere den 22. marts.

2 Guns