Verdens største film i 2011

Harry Potter blev årets mest indbringende film på verdensplan
Jack Sparrow og Co.
(© Disney)

Det afsluttende kapitel i Harry Potter-sagaen og en håndfuld andre hypede titler sørgede for, at 2011 blev et solidt biografår på verdensplan med over 10 milliarder dollars på bundlinjen og kun små 4% under sidste års indtjening.

Den samlede indtjening for 2011 har dog været hjulpet godt på vej af højere billetpriser og 3D-tillæg.

De tre bedst sælgende film i 2011, Harry Potter og Dødsregalierne - del 2, Transformers: Dark of the Moon og Pirates of the Caribbean: I ukendt farvand, indtjente alle over 1 milliard dollars og endte dermed på top 10-listen over bedst sælgende film nogensinde.

Årets liste byder som sådan ikke på de store overraskelser, da hele otte ud af de ti titler er fortsættelser i populære filmserier. Kun familiefilmene Rio og Smølferne repræsenterede selvstændige film - og her er sidstnævnte endda forbundet med et omfattende brand.

Verdens mest indtjenende film i 2011
1. Harry Potter og Dødsregalierne - del 2 - $1,33 mia.
2. Transformers: Dark of the Moon - $1,12 mia.
3. Pirates of the Caribbean: I ukendt farvand - $1,04 mia.
4. Kung Fu Panda 2- $666 mio.
5. The Twilight Saga: Breaking Dawn - del 1 *) - $656 mio.
6. Fast & Furious 5 - $626 millioner
7. Tømmermænd i Thailand - $581 mio.
8. Smølferne - $563 mio.
9. Biler 2 - $560 mio.
10. Rio - $485 mio.
*) stadig biografaktuel