Første trailer til 'G.I. Joe 2'

The world ain't saving itself…
The Rock viser muskler i den nye G.I. Joe-film
(© UIP)

Nu er traileren til den anden film i G.I. Joe-serien frigivet. 

Channing Tatum er tilbage som soldaten Duke, mens Bruce Willis og Dwayne ”The Rock” Johnson er nye ansigter i filmen.

Den nye trailer starter med en kort introduktion af The Rock, og domineres netop af netop manden med de enorme overarme.

I filmen beskyldes G.I. Joe-teamet for ugerninger de ikke har gjort, og samtidig er Det Hvide Hus blevet infiltreret af den korrupte organisation, Cobra.

Nu er det op til Duke og hans hold at vinde det Hvide Hus tilbage og redde verden, hvilket selvfølgelig sker med masser af pistoler og action.

G.I. Joe: Retaliation har dansk premiere den 21. juni 2012.