Ny film fra Twilight-forfatter

Stephenie Meyers ‘The Host’ filmatiseres - her er holdet bag
En kærlighedstrekant mellem tre sjæle og to kroppe
(© Barnes & Noble)

At Twilight-forfatteren Stephenie Meyers science fiction-romance ’The Host’ fra 2008 skal filmatiseres, er næppe overraskende i betragtning af Twilight-sagaens store kommercielle success.

'The Host' (på dansk: Vandrende sjæle) handler om en fremtidig verden, hvor menneskeheden bliver invaderet af fremmede sjæle, der overtager menneskets sind én efter én.

Den unge kvinde Melanie Stryder overtages af sjælen Wanderer, men Melanies følelser og minder er stærke og overvælder den fremmede sjæl i en sådan grad, at denne begynder at søge menneskelig kontakt gennem sin vært.

Saoirse Ronan (The Lovely Bones) skal spille Melanie, og Andrew Niccol (In Time) skal instruere.

Meyers’ varemærke-kærlighedtrekant er selvfølgelig igen at finde... denne gang dog kun mellem to kroppe!

Max Irons (Red Riding Hood) har scoret rollen som mennesket Jared, mens Jake Abel (I Am Number Four) eftersigende skal spille Ian - en af de få mennesker, der stadig har kontrol over sit sind og derfor kæmper i en rebelhær.

Optagelserne starter til februar, og The Host får premiere den 28. marts 2013.