Michael Fassbender som sex-afhængig

Trailer til 'Shame'
Brandon (Michael Fassbender) er nymfoman i 'Shame'
(© Camera Film)

Michael Fassbender er hastigt på vej frem som en af Hollywoods yndlingsskuespillere med film som Inglourious Basterds og X-Men: First Class på cv'et og en række store projekter på tegnebrættet. 

Men den kommercielle succes afholder ikke Fassbender fra også at spille med i mindre, uafhængige projekter, fx for instruktøren Steve McQueen i filmen 'Shame'.

Her spiller han den isolerede og sex-afhængige Brandon sammen med Carey Mulligan som søsteren Sissy, som prøver at komme tilbage ind i Brandons liv.

Fassbender har tidligere spillet hovedrollen i McQueens art house-film 'Hunger', og ligesom denne film har 'Shame' fået positiv omtale blandt de udenlandske anmeldere.

Shame får premiere den 8. marts 2012.