Cookie- og Privatlivspolitik
Cowboys og rumvæsner i skøn forening

Cowboys og rumvæsner i skøn forening

'Cowboys & Aliens' er en ny hybridfilm - vi præsenterer fem klassiske af slagsen

Stem op!
6
Stem ned!
-1
(reset)

Der er lagt op til bulder og brag i Cowboys & Aliens, som er den sjældne hybrid mellem en western og en science fiction-invasionsfilm. Der er med andre ord både seksløbere og rumskibe for alle pengene, og det er sjældent et dårligt tegn, når selveste Steven Spielberg er executive producer.

Men det er ikke den første hybrid mellem genrer, vi har kunnet opleve i biografen. Her er fem udvalgte hybridfilm.

Fem heftige hybridfilm

1. Shaun of the Dead (2004)
Instruktion: Edgar Wright
Kan død, blod og afrevne lemmer være sjovt? Kan man blande en kærlighedskomedie med blodtørstige zombier? Hvis filmen hedder 'Shaun of the Dead', er svaret på begge spørgsmål ja, og en score på 8,0 på filmsitet IMDb taler sit eget sprog.

Simon Pegg spiller titelrollen som den fastgroede fjernsynssælger Shaun, der helt bogstaveligt må vågne op til dåd, da nabolaget en morgen er fyldt med morderiske zombier. Pegg har i øvrigt netop været biografaktuel med en anden hybridfilm, nemlig roadmovie/alien-komedien Paul.

2. From Dusk Till Dawn (1996)
Instruktion: Robert Rodriguez
'From Dusk Till Dawn' byder på et styk konsekvent genreskift. Den første halvdel af filmen er rå roadmovie, mens anden halvdel bedst kan beskrives som rendyrket vampyr-splatter.

Filmens manuskript er skrevet af Quentin Tarantino, og han spiller også den psykopatiske Richie Gecko, som sammen med sin bror og en kidnappet familie ender på den skumle stripbar Titty Twister. Her møder den uheldige gruppe blandt mange andre danserinden Satanico Pandemonium i skikkelse af Salma Hayek

3. Le Pacte des loups / Pagten (2001)
Instruktion: Cristophe Gans
Denne franske filmcocktail lader sig bestemt ikke sætte i bås. Christophe Gans' visuelle perle udspiller sig godt nok i 1700-tallets Frankrig, men 'Pagten' er ikke et klassisk kostumedrama fyldt med kærlighedsramte ungmøer og øm dialog.

I stedet skal to mænd finde og nedkæmpe et uhyrligt monster, der terroriserer regionen Gévaudan, og den proces byder på vild action, slowmotion kung fu og blodige gys. Genremæssigt kan 'Pagten' bedst beskrives som en helt unik sammenkogt ret, men det er ikke nødvendigvis en dårlig ting.

4. The Fly / Fluen (1986)
Instruktion: David Cronenberg
Cronenbergs klassiker fra 1986 smelter romantik, drama, gys og science-fiction sammen til en helt unik filmoplevelse. 'Fluen' minder indledningsvis om en romantisk komedie, men skifter gradvist gear til en kvalmefremkaldende sci-fi-gyser i takt med Jeff Goldblums forvandling fra genial forsker til grotesk menneskeflue.

Det mest imponerende ved 'Fluen', der i øvrigt er en genindspilning af en film fra 1958, er måske, at den balancerer det rørende og det ulækre så fint, som den gør.

5. Scream (1996)
Instruktion: Wes Craven
En slasher-film skal få publikum til at gyse, mens en komedie skal få det til at grine. Det er umiddelbart to svært forenelige genrer, manuskriptforfatter Kevin Williamson blender i 'Scream', der ofte omtales som verdens første postmoderne slasher.

Gysets "grand old man", Wes Craven, har instrueret, og mon ikke det i høj grad er hans fortjeneste, at den humoristiske og selvironiske distance til slasher-genren fungerer. 'Scream' fra 1996 er i øvrigt den til dato mest indbringende slasher-film i verden.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Danieluser/178270

Cowboys and aliens er afgjort en hybrid filmen da den tager en velkendt setting og smider noget meget u-velkendt for generen ind i den.
Shaun of the dead vil altid være en zombie film for mig. Det bliver en cross over hvis man fks flyttet zombierne ind til De Tre Musketere, Kardinalen har endelig fundet det ultimative våben mod de kåre svingende helte og de udøde horder overtager gaderne i Paris :)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Wayne

John Travolta, Bruce Willis og især Nicolas Cage må styre direkte efter at entre den liste.

1 dag siden
Jesperuser/368287
Jesperuser/368287

..jeg har immervæk aldrig før lukket mine øjne til en QT film. Jeg kan se de fleste professionelle anmeldere, roser filmen.

1 dag siden
Sørenuser/802277
Sørenuser/802277

Fuldstændig som det gl.

2 dage siden
Sørenuser/802277
Sørenuser/802277

Synes netop, at kommentaren er kort og præcist beskrivende på, hvad der er problemet med filmen...

3 dage siden

Aktive debatter