Cookie- og Privatlivspolitik
De 10 bedste Harrison Ford-roller

De 10 bedste Harrison Ford-roller

75 år i dag!

Stem op!
62
Stem ned!
-1
(reset)

Ingen anden skuespiller kan prale af så mange fandyrkede roller som Harrison Ford, og som om det ikke var nok, har Ford i en sen alder genoptaget arbejdet på flere af sine absolut mest ikoniske roller.

I dag fylder manden 75 år, og det fejrer vi ved at grave vores top 10 over de bedste roller frem. Den holder stadig!

1. Indiana Jones
Indiana Jones 1-4 (1981-2008)
Steven Spielbergs vellykkede eventyrserie om arkæologen med den bløde hat, den svingende pisk og de kække bemærkninger fungerer først og fremmest pga. Fords karismatiske præstation. Harrison Ford ER simpelthen Indiana Jones, og trods talrige imitationer er han aldrig gjort kunsten efter. Derfor vender Ford da også tilbage til karakteren i 2020 med Indiana Jones 5.

2. Han Solo
Star Wars 4-6 (1977-2015)
Den galaktiske smugler, Han Solo, er ingen Jedi-ridder, men udviser tre gange så meget attitude som Luke Skywalker, Obi-Wan Kenobi og Yoda tilsammen. Solo redder dagen som pilot med The Millennium Falcon, leverer komiske indspark sammen med Chewbacca og står samtidig for romantikken, når han scorer sin rumprinsesse. Gensynet med Solo i 2015's The Force Awakens var selvsagt et velkomment et af slagsen.

3. Rick Deckard
Blade Runner (1982)
Fremtids-dusørjægeren der jagter en flok løbske replikanter bare for selv at forelske sig i én og (måske) opdage en mørk hemmelighed om sin egen identitet. Rick Deckard er endnu en science fiction-rolle på cv'et, men modsat den letsindige Han Solo er Fords Deckard dyster og indadvendt som en ægte film noir-detektiv. Det bliver spændende at se Ford genoptage rollen, når Blade Runner 2049 får premiere senere i år.

4. Dr. Richard Kimble
Flygtningen (1993)
Uskyldigt dømt for mordet på sin egen kone må Richard Kimble flygte for at finde en enarmet mand og rense sit navn. Tommy Lee Jones scorede en Oscar for samme film, men Ford er filmens troværdige holdepunkt i rollen som den gode og stærkt sympatiske doktor på flugt.

5. Jack Ryan
Patrioternes spil (1992) / Dødens karteller (1994)
CIA-agenten Jack Ryan blev først spillet af Alec Baldwin i 'Jagten på Røde Oktober' (1990), men det var med Fords ærkeamerikanske portræt, at Tom Clancys retfærdige helt blev bedst modtaget. Måske fordi Ford både formår at være trodsig agent og blid familiefar. Ben Affleck overtog rollen i 'The Sum of All Fears' (2002), og Chris Pine i Jack Ryan: Shadow Recruit.

6. Norman Spencer
Bag facaden (2000)
Robert Zemeckis' Hitchcock-agtige thriller præsenterer Ford og Michelle Pfeiffer som et ganske almindeligt par med små ridser i ægteskabs-lakken. Langsomt begynder facaden dog at krakelere, og især Fords karakter viser nye uhyggelige karakteraspekter.

7. Henry Turner
Det handler om Henry (1991)
Karrierens måske mest alternative rolle er som den kyniske overklassemand Henry, der efter en skudaffære vågner op uden hukommelse og med en frisk tilgang til tilværelsen. Karakteren minder mest af alt om et forvokset barn og ligger derfor milelangt fra den typisk handledygtige Ford-rolle.

8. John Book
Vidnet (1985)
Den eneste gang, Ford er blevet nomineret til en Oscar, var for rollen som John Book, politimanden der skal beskytte et ungt vidne og derfor går under jorden hos en gruppe Amish-folk. Den almindelige mand med det ukuelige heltemod blev på mange måder typisk for resten af Fords karriere i film som 'Flygtningen' og 'Frantic'.

9. Allie Fox
Moskito-kysten (1986)
Rollen som excentrisk videnskabsmand, der tager sin familie med på en vanvittig rejse væk fra det civiliserede samfund, er en afveksling på Fords cv. Ikke kun fordi Fox til tider er decideret usympatisk og lettere manisk, men også fordi hans handlinger er direkte uetiske.

10. Bob Falfa
Sidste nat med kliken (1973)
Fire år før 'Star Wars' så dagens lys, ansatte George Lucas den unge Ford i rollen som den lidt for kække alfahan Bob Falfa i generationsdramaet 'Sidste nat med kliken'. Rollen var ikke synderligt stor, men den urbane cowboy er uforglemmelig nok til denne liste. 

Er du enig i listen? Fortæl os din rækkefølge forneden!

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
brianuser/76313

Det er lidt sjovt at en af de største roller han har haft, egentlig skulle være spillet af Tom Selleck.... Ja den er god nok, men heldigvis valgte han P.I. Magnum, men okay det er vel også federe at drøne rundt i en Ferrari, frem for at skulle lege arkæolog med en fobi for slanger.

Jacobuser/12795

Hvor fanden er Air Force One??

BT

Helt klart min yndlingsskuespiller!

Indiana Jones, Han Solo og Deckard - behøver jeg sige mere? ;)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Lars Aakjær

Awsome

6 timer siden
Frederik

Et voldsomt tåkrummende øjeblik, jeg aldrig havde forudset..

1 dag siden
Frederik

Det vil aldrig kunne glemmes..

1 dag siden
Trine

Fedt at I er begyndt at komme med disse gode tilbud.

2 dage siden
Trine

Hold op hvor jeg glæder mig helt vildt til at se den her!

3 dage siden

Aktive debatter