Cookie- og Privatlivspolitik
De 10 bedste Harrison Ford-roller

De 10 bedste Harrison Ford-roller

75 år i dag!

Stem op!
61
Stem ned!
-1
(reset)

Ingen anden skuespiller kan prale af så mange fandyrkede roller som Harrison Ford, og som om det ikke var nok, har Ford i en sen alder genoptaget arbejdet på flere af sine absolut mest ikoniske roller.

I dag fylder manden 75 år, og det fejrer vi ved at grave vores top 10 over de bedste roller frem. Den holder stadig!

1. Indiana Jones
Indiana Jones 1-4 (1981-2008)
Steven Spielbergs vellykkede eventyrserie om arkæologen med den bløde hat, den svingende pisk og de kække bemærkninger fungerer først og fremmest pga. Fords karismatiske præstation. Harrison Ford ER simpelthen Indiana Jones, og trods talrige imitationer er han aldrig gjort kunsten efter. Derfor vender Ford da også tilbage til karakteren i 2020 med Indiana Jones 5.

2. Han Solo
Star Wars 4-6 (1977-2015)
Den galaktiske smugler, Han Solo, er ingen Jedi-ridder, men udviser tre gange så meget attitude som Luke Skywalker, Obi-Wan Kenobi og Yoda tilsammen. Solo redder dagen som pilot med The Millennium Falcon, leverer komiske indspark sammen med Chewbacca og står samtidig for romantikken, når han scorer sin rumprinsesse. Gensynet med Solo i 2015's The Force Awakens var selvsagt et velkomment et af slagsen.

3. Rick Deckard
Blade Runner (1982)
Fremtids-dusørjægeren der jagter en flok løbske replikanter bare for selv at forelske sig i én og (måske) opdage en mørk hemmelighed om sin egen identitet. Rick Deckard er endnu en science fiction-rolle på cv'et, men modsat den letsindige Han Solo er Fords Deckard dyster og indadvendt som en ægte film noir-detektiv. Det bliver spændende at se Ford genoptage rollen, når Blade Runner 2049 får premiere senere i år.

4. Dr. Richard Kimble
Flygtningen (1993)
Uskyldigt dømt for mordet på sin egen kone må Richard Kimble flygte for at finde en enarmet mand og rense sit navn. Tommy Lee Jones scorede en Oscar for samme film, men Ford er filmens troværdige holdepunkt i rollen som den gode og stærkt sympatiske doktor på flugt.

5. Jack Ryan
Patrioternes spil (1992) / Dødens karteller (1994)
CIA-agenten Jack Ryan blev først spillet af Alec Baldwin i 'Jagten på Røde Oktober' (1990), men det var med Fords ærkeamerikanske portræt, at Tom Clancys retfærdige helt blev bedst modtaget. Måske fordi Ford både formår at være trodsig agent og blid familiefar. Ben Affleck overtog rollen i 'The Sum of All Fears' (2002), og Chris Pine i Jack Ryan: Shadow Recruit.

6. Norman Spencer
Bag facaden (2000)
Robert Zemeckis' Hitchcock-agtige thriller præsenterer Ford og Michelle Pfeiffer som et ganske almindeligt par med små ridser i ægteskabs-lakken. Langsomt begynder facaden dog at krakelere, og især Fords karakter viser nye uhyggelige karakteraspekter.

7. Henry Turner
Det handler om Henry (1991)
Karrierens måske mest alternative rolle er som den kyniske overklassemand Henry, der efter en skudaffære vågner op uden hukommelse og med en frisk tilgang til tilværelsen. Karakteren minder mest af alt om et forvokset barn og ligger derfor milelangt fra den typisk handledygtige Ford-rolle.

8. John Book
Vidnet (1985)
Den eneste gang, Ford er blevet nomineret til en Oscar, var for rollen som John Book, politimanden der skal beskytte et ungt vidne og derfor går under jorden hos en gruppe Amish-folk. Den almindelige mand med det ukuelige heltemod blev på mange måder typisk for resten af Fords karriere i film som 'Flygtningen' og 'Frantic'.

9. Allie Fox
Moskito-kysten (1986)
Rollen som excentrisk videnskabsmand, der tager sin familie med på en vanvittig rejse væk fra det civiliserede samfund, er en afveksling på Fords cv. Ikke kun fordi Fox til tider er decideret usympatisk og lettere manisk, men også fordi hans handlinger er direkte uetiske.

10. Bob Falfa
Sidste nat med kliken (1973)
Fire år før 'Star Wars' så dagens lys, ansatte George Lucas den unge Ford i rollen som den lidt for kække alfahan Bob Falfa i generationsdramaet 'Sidste nat med kliken'. Rollen var ikke synderligt stor, men den urbane cowboy er uforglemmelig nok til denne liste. 

Er du enig i listen? Fortæl os din rækkefølge forneden!

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Kim

Min liste vil se næsten identisk ud med jeres, dog med to undtagelser : Jack Ryan ville være over Kimble (3 og 4 byttes), og nr. 10 skulle skiftes ud med enten Frantic, Presumed Innocent, Air Force One eller Styrke 10 fra Navarone, men det er et mega svært valg...! Harrison Ford er jo brilliant i alt hvad han medvirker i, efter min mening !

Ann Heineuser/63665

Uha da, den er svær, for han er suveræn som Indiana Jones og Han Solo, men husk ham i Roman Polanski-filmen Frantic fra 1988, og så min yndlingsfilm fra 1979 sammen med Gene Wilder (en anden yndlingsskuespiller, som vi desværre har mistet), Luk Øjnene & Skyd !("The Frisco Kid") og "Hanover Street!" (med dejlige Leslie-Anne Down), begge fra 1979.

Antaeus

Ja, de tre øverste er givet det er kun et spørgsmål om det er Indy eller Solo, som skal tage toppen. I rollen som Deckard kunne andre godt træde ind selv om de ikke ville gøre det lige så godt, men ingen ville kunne træde ind som Han Solo eller Indy og gøre det bare en tredjedel så godt.

I dag vælger jeg Solo og det gør jeg måske også i morgen ;)

Henrik Vinther

Deckard er helt klart hans bedste rolle i mine øjne, det er hans mest menneskelige præstation. Jovist, han er også god som Indy og Han Solo, men synes de roller er lidt overvurderede.
Synes egentlig også han er god i American Graffiti og The Conversation

CINEMANDRUP

Det kommer sku nok ikke som en overraskelse, at Indy er min favorit karakter af Harrissons. Sublim Præstation og lige i hælene er Han Solo

Hviid

Jeg mener helt personligt, at "Air Force One" også er en mindeværdig film med Ford! Filmen hvor han spiller Præsident med en baggrund som tidligere elite/jægersoldat. Verdens mest sikre fly bliver kapret af den skruppelløse og onde terrorist spillet af Gary Oldman. Det de bare ikke ved er, at Præsidenten ikke er hvem som helst, og Ford sætter kampen igang for at redde sin familie, en hel nation/et samarbejde og for at sætte en stopper for den gale terrorist og hans mål. Det er absolut en af hans stærke roller, hvor han udviser ALT han kan! En film mange folk desværre glemmer. Det var den første jeg så med ham, hvor jeg faldt for hans skuespil fuldstændig - en 90'er klassiker!

Dan

Jeg synes du har helt ret.
Indiana Jones er min klare favorit, men skarpt forfulgt af netop Air Force One. Den mangler på listen.

Wayne

Mellem Han Solo og Indiana Jones - men Indy vinder knebent.

Henryuser/1033614

Klart Indiana Jones. Hvor han er sej, sjov og sjamerende. Siden har han gjort det til sit varemærke at se sur og sammenbidt ud i stort set alle film. Men det bliver lidt trættende i længden, når der ikke for alvor prøves med lidt variation i rollerne. Måske er han med i en sekt hvor alle bliver til replicanter. Tømrer bliv ved din hest.

Mike

Ja, hans rolle som Han Solo er da også okay og det er muligt jeg bedre kan li' star wars filmene frem for India Jones filmene, men jeg kender ham selv bedst fra India Jones så derfor falder min stemmer der.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Sophia

Den første Halloween film blev udgivet i 1978.

36 minutter siden
Majbrit

Den originale Halloween er fra 1978

1 time siden
Ashley

Den første er self fra 1978.

1 time siden
Pernille Thorup

den første Halloween blev lavet i 1978

1 time siden
Carstenuser/133737
Carstenuser/133737

Halloween er fra 1978 og havde premiere d. 25 oktober, instrueret af John Carpenter og skrevet sammen med Debra Hill

2 timer siden